Der er én overordnet grund til, at Danmark har klaret sig godt. 

Sådan lød det torsdag eftermiddag, da statsminister Mette Frederiksen (S) indtog talerstolen på Dansk Industris årsmøde i Herning. 

Men tager vi os ikke sammen, risikerer vi at miste det hele, lød analysen fra scenen i Herning. 

»Det er den høje arbejdsmoral, der har skabt vores velstand. Det er den, der skaber vores muligheder. Det er sådan set det og ikke så meget andet, der har skabt Danmark,« sagde statsministeren.

Talen er blot seneste indlæg i en værdipolitisk debat, hvor Socialdemokratiet har talt dunder til danskere, der vælger at arbejde mindre, end de kan.

Men spørger man Thomas Bredgaard, der er arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, stiller statsministeren regnestykket for firkantet op.

»Det er en sandhed med modifikationer,« siger han til Berlingske.

Umiddelbart er der ikke en direkte sammenhæng mellem arbejdstid og velstand, påpeger han. 

»I det seneste århundrede har vi arbejdet mindre og mindre frem mod 1990, men samtidig er velstanden steget,« siger han.

»Den teknologiske udvikling gør, at vi kan arbejde smartere og mere effektivt. Derfor kan mange arbejde færre timer og opnå samme produktivitet,« tilføjer han.

Indtægter på gulvet

I sin tale oplistede Mette Frederiksen de tendenser, der udfordrer de danske virksomheder og dermed også den danske økonomi.

En ny sikkerhedspolitisk situation med Ruslands invasion af Ukraine og Kinas fordoblede økonomi på 20 år hører med til dén historie.

»Verden kommer til at se markant anderledes ud både økonomisk og teknologisk. Det kommer til at stille kolossale krav. Vi skal foran på teknologi, kunstig intelligens, kvanteteknologi og sikring af egne forsyningskæder,« sagde Mette Frederiksen og tilføjede:

»Det kan kun ske med flid og hårdt arbejde. Danskerne er et af de folk i verden med den højeste erhvervsfrekvens. Det er godt. Men jeg kan høre den modsatte fortælling derude. At stigende velstand skal betyde mindre arbejdstid. Hvis ikke vi holder fast i vores stærke arbejdsmoral, så holder vores velfærdsmodel ikke.«

I august viste en analyse fra Kommunernes Landsforening, at den gennemsnitlige arbejdstid er faldet fra 32,3 timer i 2000 til 30,7 timer i 2021.

Det lagde bunden til en debat, der blandt andet har taget fart, efter at flere topøkonomier har advaret om, at finansieringen af velfærdsstaten er truet, når danskerne arbejder mindre.

Den helt korte konklusion, som den blev bragt i avisen Jyllands-Posten, er, at det koster staten milliarder i tabte skatteindtægter, når arbejdstiden falder. 

Forsker står undrende tilbage

Men det er ifølge Thomas Bredgaard ikke hele fortællingen. 

»Det er rigtigt nok, at hvis vi arbejder færre timer, er der et mindre grundlag for beskatning, og det kan selvfølgelig være problematisk,« siger arbejdsmarkedsforskeren og tilføjer: 

»Men når du reducerer arbejdstiden, kan du i mange tilfælde øge din produktivitet. Det betyder, at man nogle gange kan nå mere på kortere tid.«

Det, vurderer forskeren, kan i nogle tilfælde opveje de tabte skatteindtægter.

Trods den seneste tids debat undrer det dog Thomas Bredgaard, at statsministeren stiller så skarpt på netop danskernes arbejdstid.

»Det er jo ikke Mette Frederiksen, der bestemmer arbejdstiden i Danmark. Det er et overenskomstspørgsmål,« siger han.

Og ifølge ham er virksomhederne nødt til at reagere på, at der er et generelt ønske om at arbejde mindre og mere fleksibelt.

»Det bliver virksomhederne nødt til at respondere på, så de kan være attraktive. De kan ikke overleve med den retorik, Mette Frederiksen lægger for dagen,« siger han.