De to store Hercules-fly fra US Airforce, der landede i Nuuk, havde civile køretøjer med. Men flyene var af samme type, som fragter amerikansk isenkram til krigszoner, og flyene kom fra det land, som ikke afviser brug af militær for at opnå »ejerskab« og »kontrol« over Grønland.

Grønlands fungerende selvstyreformand, Múte B. Egede, kom mandag med noget, der lød som et decideret nødråb.