Danmark er i hybridkrig, og budskabet fra myndighederne er klart: Keep calm and carry on. Forsvarets Efterretningstjeneste mener, at Ruslands hybride angreb vil fortsætte, hvis ikke Danmark handler på det, og forsker i hybridkrig mener, at det er tid til gengældelsesaktioner.
Forsker i hybridkrig: »Spørgsmålet er, om vi er nået dertil, hvor vi er nødt til at gengælde angrebene«

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen erklærede fredag sammen med chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste, at Rusland fører hybridkrig mod Danmark og næppe stopper lige foreløbig. Derfor mindede forsvarsministeren også danskerne om, at det er en god idé at preppe. Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix
Myndighederne var tilsyneladende hjælpeløse, da dronerne kom, men dronernes magtdemonstration er kun én brik i et større puslespil. Da chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste, sammen med forsvarsminister Troels Lund Poulsen, fredag morgen pludselig inviterede offentligheden ind i den hemmelige tjenestes gemakker, var det ikke blot for at indrømme det åbenlyse: at Rusland fører hybridkrig mod Danmark.
Hvis man »løfter blikket«, som FE-chefen og forsvarsministeren sagde igen og igen, så fører Rusland hybridkrig mod hele NATO, og derfor er der al mulig grund til at forvente flere angreb på alle mulige fronter og mål.
Del: