Formand for Etisk Råd i kritik af selvmordslæge: »Som samfund skal vi ikke hjælpe folk til at tage deres eget liv«
Endnu en politiefterforskning er i gang mod den tidligere dømte »selvmordslæge« Svend Lings, der rådgiver mennesker i at tage deres eget liv, og som arbejder for lovliggørelse af aktiv dødshjælp. Men det skal bestemt ikke være lovligt, mener formanden for Det Etiske Råd, Leif Vestergaard Pedersen.




