Da mere end 200 fanger – et stort antal jøder, østrigske modstandsfolk, engelske agenter og muligvis to amerikanske piloter – blev mishandlet og dræbt 2. april 1945 på en boldbane ved en SS-kaserne i den østrigske by Graz, var det blandt andet danskere, der trykkede på aftrækkeren.
Det afslører hidtil ukendt kildemateriale fra Rigsarkivet og engelske arkiver, som forfatter og tidligere politibetjent Martin Q. Magnussen og historiker Dennis Larsen har opdaget og gennemgået.
»Man kan simpelthen se i afhøringsrapporter optaget ved krigens afslutning, at andre SS-frivillige fra kasernen udpeger dem. Den afdeling, der forestod nedskydningen af jøderne og de andre fanger, havde en dansk leder,« siger Martin Q. Magnussen:
»I afhøringerne bliver det beskrevet, at der var flere danskere i den afdeling – flere navngives tilmed – og flere forklarer i detaljer, hvad den afdeling gjorde ved de her jøder den dag.«
Den historiske opdagelse af danskernes deltagelse i massehenrettelsen er en del af den aktuelle DR-dokumentarserie »Hitlers danske soldater« om de omkring 6.000 danskere, der under Anden Verdenskrig gik i nazistisk tjeneste som soldater.
»Det bekræfter endnu engang, at de danske frivillige var involveret i de krigsforbrydelser, der blev begået i forbindelse med den tyske udryddelseskrig. Massedrabet i Graz er formentlig en af de største enkeltstående krigsforbrydelser, vi kan knytte dem til. Forbrydelseselementet er mere eller mindre til stede, uanset hvor de gjorde tjeneste,« siger historiker Dennis Larsen fra Nationalmuseet.
Dødsmarch
En stor del af disse danske krigsfrivillige, som tilsluttede sig Frikorps Danmark og blev en del af den militære del af det nazistiske parti – »Schutzstaffel« bedre kendt som »Waffen-SS« – blev sendt til en SS-kaserne i den østrigske by Graz.
De fik militær træning på kasernen, og det var her, de kom til hægterne, hvis de var blevet såret og skulle tilbage til fronten og Division Nordland, som de skandinaviske nazister især var tilknyttet. Eller de blev indsat til partisanbekæmpelse i et område godt 100 kilometer fra kasernen.
Også i krigens sidste måneder, hvor russiske styrker rykkede hastigt frem, var et stort antal danskere indkvarteret på kasernen sammen med såvel hollændere, nordmænd og andre frivillige.
Nazisterne begyndte dengang, i krigens sidste måneder, at grave massegrave op og brænde lig for at fjerne beviserne fra krigsforbrydelser. De rømmede i den forbindelse også koncentrationslejrene som for at sikre, at de tilfangetagne jøder ikke faldt i russernes eller de vestlige styrkers hænder.
I stedet sendte de dem på »dødsmarch« mod det centrale Tyskland. Ifølge ordren fra Berlin var formålet officielt at bruge fangerne i krigsindustrien, men det gav næppe mening, for de var i forvejen afkræftede. Tusindvis omkom undervejs på de kolde landeveje i tynde fangedragter eller blev skudt under flugtforsøg.
»I forbindelse med en af de her dødsmarcher kom et sted omkring 200-300 kz-fanger, Gestapo-fanger og jøder tilfældigvis forbi SS-kasernen i Graz,« fortæller Martin Q. Magnussen.
Her blev de gennet ind på kasernens sportsplads, som har en tilknyttet boldbane blot 75 meter fra den bygning, hvor de danske SS-soldater var indkvarteret.
»Samme aften, de kommer, slæber man dem ind på boldbanen. Først gennembanker man dem, så skyder man dem med nakkeskud og smider dem i bombekratrene omkring pladsen, som tidligere var blevet angrebet fra luften af amerikanerne,« siger Martin Q. Magnussen.
Det er uklart, hvem der gav ordren til massehenrettelsen. Men ifølge vidneudsagn fundet af historiker Dennis Larsen dybt i udenlandske arkiver blev ordren udført af en specifik SS-afdeling under ledelse af en nu afdød, navngiven dansker.
Ud over jøder blev også østrigske modstandsfolk, britiske faldskærmsagenter og muligvis to nedskudte amerikanske piloter slået ihjel.
»Det er ganske bestialsk, hvad der sker. Jøderne bliver først gennembanket med våben og bare næver. Flere af dem brækker knogler. Så bliver de afklædt alt deres tøj. Så bliver de henrettet ude på sportspladsen lige foran danskernes bygning,« siger Martin Q. Magnussen.
Efter at have begravet ligene i bombekratrene gik det tilsyneladende op for SS-soldaterne, at det kunne blive et problem for dem, hvis de tabte krigen, og det blev opdaget. Derfor blev en stor del af ligene gravet op efter 14 dage og kørt væk fra kasernen til en massegrav.
Potentielt nulevende gerningsmænd
Massedrabet må i sig selv have taget tid, og det må have taget endnu længere tid først at begrave og derefter opgrave de mange lig i bombekratrene omkring pladsen, påpeger forfatter Martin Q. Magnussen.
»Da det her skete, var der omkring 3.500-4.000 nazistiske soldater på kasernen, så de kan ikke alle have udført henrettelserne. Men de har som minimum vidst, hvad der foregik og var sket,« siger han og tilføjer: »Ikke mindst hvad angår danskerne, for det her skete bogstaveligt talt lige uden for deres vinduer.«
Martin Q. Magnussen og Dennis Larsen har indtil videre ved navn identificeret flere hundrede danskere, som var på kasernen. Heriblandt er der to navne på danskere, som ifølge de historiske dokumenter var til stede under massehenrettelsen, og som stadig i dag er i live.
»Den ene var kun 16 år, da han kom til Graz. Og det her er kun den indledende research for at komme til bunds i denne historie. Når vi allerede har fundet to, som stadig er i live, så er der gode chancer for, at der er endnu flere,« siger Martin Q. Magnussen og tilføjer, at arkivloven forbyder at identificere de to i offentligheden eller kontakte dem.
Han henviser til, at flere af danskerne på kasernen dengang var teenagedrenge tilknyttet Hitler Jugend og dermed stadig kan være i live 75 år senere.
Ifølge oplysninger fra østrigske historikere, som udtaler sig i dokumentarserien om »Hitlers danske soldater«, øger det tilmed den teoretiske mulighed, at der blandt de nulevende danskere fra Graz også er deciderede gerningsmænd til krigsforbrydelsen.
»Vi ved fra den østrigske forskning, at det var 16-årige, der slog ihjel, fordi de var letpåvirkelige, og fordi det blev set som en del af deres militære opdragelse. Potentielt har vi altså at gøre med nulevende gerningsmænd. Det er langtfra sikkert, men i hvert fald er der tale om vigtige vidner til krigsforbrydelser,« siger Martin Q. Magnussen, der sidste år stod bag bogen »De forsvundne nazidokumenter« om tyveriet af en stor del af Danmarkshistoriens kapitel om danskerne i nazistisk tjeneste.
De angiveligt omkring 80 lig fra massehenrettelsen i Graz, som ikke blev gravet op og flyttet af SS-soldaterne, ligger fortsat i jorden under boldbanen. Kasernen bliver i dag brugt af det østrigske militær. Østrigske historikere forsøger fortsat – nu med assistance fra Danmark og potentielt på baggrund af nulevende vidner – at afdække, præcis hvad der skete den dag i 1945.
Historiker Dennis Larsen fortæller om sagens retlige efterspil i Østrig, at kasernens kommandant, SS-Sturmbannführer Wilhelm Schweitzer, efter krigen blev forsøgt stillet til ansvar for mordene.
»Det lykkedes bare ikke. Årsagen var, at han ikke personligt havde været til stede på kasernen, da SS-officerer, SS-soldater, Gestapo og andre myrdede løs,« siger han.
Dermed er ingen nogensinde blevet dømt i sagen.
