Den seneste tids afbrændinger af Koranen i Sverige er nu endt i det, som kritikere mener er et knæfald for voldsparathed og på kant med grundlæggende demokratiske frihedsrettigheder.
I begyndelsen af februar anmeldte foreningen Apallarkerna en demonstration for ytringsfrihed i nærheden af Tyrkiets ambassade i Stockholm. I ansøgningen stod, at der skulle anvendes tændstikker, en grill og en bog. Efter politiet fik at vide, at den pågældende bog var Koranen, valgte de efter længere betænkningstid og samråd med den svenske efterretningstjeneste at give afslag til afholdelse af demonstrationen.
Nu viser oplysninger, som avisen Dagens Nyheter har gravet frem, at politiets juridiske afdeling samme dag, som de afslog at give tilladelse til demonstrationen, oprettede et internt dokument, der fastslår, at koranafbrændinger ikke skal tillades i Sverige. Forbuddet omfatter ikke andre hellige bøger.
NATO-medlemskab i fare
Afslaget skal ses i lyset af, at Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, vil blokere for Sveriges medlemskab af NATO i kølvandet på Rasmus Paludans koranafbrændinger ved Tyrkiets ambassade i Sverige. Iagttagere mener, at Erdogan benytter lejligheden til at vise sig som en stærk mand op til det kommende præsidentvalg i Tyrkiet. Sverige har sammen med Finland søgt om medlemskab af forsvarsalliancen efter Ruslands invasion af Ukraine.
Forbuddet bliver kritiseret af juridiske eksperter, og Dagens Nyheter skriver i en leder, at det netop er i uenighed, at ytringsfriheden skal stå sin prøve og konkluderer:
»Politiets rolle er trods alt stadig at opretholde ytringsfriheden. Nu skaber politiet i stedet en praksis, hvor aktøren med størst voldskapital bestemmer, hvem der må sige hvad.«
Ifølge jurister er politiet da også gået til yderligheder for at finde lovgrundlag for forbuddet. Demonstrationsfrihed er blandt demokratiets nøglepiller, og derfor skal der meget til for at nægte sammenkomster.
Normalt skal politiet give tilladelse, hvis de kan sikre opretholdelse af lov og orden ved sammenkomsten. Det er derfor, at Rasmus Paludans koranafbrændinger i Danmark og Sverige altid er foregået under massivt politiopbud. Men i det nye dokument, står der, at politiet skal bruge en ekstensiv tolkning, da koranafbrændinger vurderes at øge truslen mod Sverige og svenske interesser.
Derfor er det ikke længere nok, at politiet kan sikre orden og sikkerhed ved selve sammenkomsten, men skal også tage højde for, hvilke konsekvenser det kan medføre senere og andre steder.
I strid med loven
Flere jurister er uenige i politiets beslutning. Henrik Wenander, professor i offentlig ret ved Lunds Universitet, siger til Dagens Nyheter, at den gældende ordenslov alene giver politiet hjemmel til at afvise en demonstration med henvisning til orden og sikkerhed ved selve den konkrete sammenkomst.
»Her er der et bredere ræsonnement, og det er usædvanligt. Loven medtager ikke abstrakte risici, der ikke foregår på stedet eller i umiddelbar nærhed,« fastslår han.
Han tror ikke, at politiets tolkning holder i retten:
»Jeg har svært ved at se, at politiets beslutning kommer til at stå. Det er ikke i overensstemmelse med loven.«
Dagens Nyheter har set dele af det pågældende dokument, der konstaterer, at oplevede krænkelser af muslimer og islam har været motiv for attentater mod mål i Sverige og svenske interesser i udlandet. Rasmus Paludans koranafbrænding ved Tyrkiets ambassade i januar nævnes som trusselssøgende, på samme måde som det generelle billede der nu spredes af Sverige som nation.
»Sverige er blevet et prioriteret mål for attentater,« skriver den svenske sikkerhedstjeneste.
På trods af kritikken fastholder politiet beslutningen, og har skrevet til den svenske forvaltningsret, at »beslutningen er truffet i dialog med sikkerhedspolitiet for at sænke attentattruslen i en ekstraordinær situation«.
