Som Berlingske kunne fortælle onsdag, bliver københavnske småbørnsfamilier presset af daginstitutionerne til at framelde deres pasningsbehov, selv om forældrene reelt har behov for pasning.
Det sker konkret ved, at pædagoger eller ledere ringer eller skriver til forældrene og beder dem gå ind »ændre behov« i appen »KbhForældre«.
Problemerne bunder i sundhedsmyndighedernes retningslinjer om dobbelt så mange kvadratmeter pr. barn, som har resulteret i langt mindre kapacitet i Københavns Kommunes dagtilbud.
Situationen vækker ærgrelse blandt politikere på Christiansborg.
»Det er ikke okay. Forældrene er i forvejen i en presset situation og har været det i flere uger, hvor de har forsøgt at få familieliv og arbejdsliv til at hænge sammen,« siger børneordfører Ellen Trane Nørby (V).
Københavns Kommune har udadtil opfordret forældrene til at melde pasningsbehov ind, men institutionerne har bedt en række forældre om at melde fra. Det har skabt usikkerhed om de tal, Københavns Kommune har meldt ud, der viser, at kommunen overordnet møder forældrenes indmeldte pasningsbehov.
»Det er noget miskmask. Statsministeren har meldt ud, at der var pasning. Regeringen vidste godt, at der ville være de her problemer. Ikke desto mindre står statsministeren og siger, at nu bliver der åbnet. Det er bare en anden virkelighed, folk møder. Den kommunikation er med til at skabe rigtig meget forvirring og pres,« siger hun.
Heller ikke hos Radikale Venstre finder børneordfører Anne Sophie Callesen presset på forældrene i orden. Desuden mener hun, at det er problematisk, at eksempelvis Københavns Kommune ikke har tilgængelige tal for forældrenes reelle pasningsbehov.
»Først og fremmest er det enormt vigtigt, at vi har et retvisende billede af, hvor mange der ønsker pasning, som ikke kan få pasning. Det er en forudsætning for, at vi kan reagere på det politisk. Jeg tænker ikke, at det er den enkelte pædagog, der har ønsket at presse forældrene,« siger Anne Sophie Callesen.
Økonomisk høj prioritet at få åbnet daginstitutioner op
Børneordfører i Liberal Alliance, Henrik Dahl, kalder daginstitutionernes pres på forældrene »meget uheldigt«. Han mener, at der økonomisk er meget at vinde ved at åbne netop daginstitutionerne op.
»Grunden til, at man har genåbnet daginstitutioner og skoler i mange lande, er, at det øger arbejdsudbuddet, og fordi det hæver produktiviteten for dem, der arbejder hjemme,« siger han.
Han peger på, at lukningen af daginstitutioner ifølge Finansministeriets skøn berører 120.000 beskæftigede og sænker bruttonationalproduktet (BNP) med fire procent i en given periode. Det vil sige, man regner med, at institutionerne har været lukket i én måned, så går samfundet glip af fire procent af den måneds BNP. Til sammenligning koster lukningen af restauranter, barer og lignende kun 2,5 procent af BNP.
»Derfor har det meget høj prioritet at få daginstitutionerne lukket op. Det gælder om at åbne de områder, der hurtigt bringer BNP tilbage, hvor det skal være,« siger Henrik Dahl.
Indtil nu har forældre ikke følt sig sikre på, om de kunne få pengene tilbage, hvis de indmeldte, at de havde et behov for pasning, men ikke fik pladsen.
Onsdag aften blev Folketingets partier enige om en ny politisk aftale om blandt andet dagtilbud i kommunerne. Aftalen slår fast, at det følger af dagtilbudsloven, at forældre ikke skal betale for en plads, de ikke får. Desuden fremgår det, at kommunernes merudgifter forbundet med genåbning, herunder reduktion i forældrebetalingen, vil indgå i en samlet forhandling med KL og Danske Regioner omkring coronarelaterede udgifter, og at kompensationen gives til kommunerne under et.
Berlingske har igen torsdag forsøgt at få børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (S) til at forholde sig til, at nogle forældre presses til ikke at melde pasningsbehov ind. Det lykkedes Berlingske at fange ham på telefonen, men borgmesteren havde ikke tid.
