Mange forældre er fortsat skeptiske over for HPV-vaccinen og fravælger, især i hovedstadsområdet, i stort omfang at lade deres børn få vaccinationen mod den frygtede livmoderhalskræft-sygdom.
Selv om tllslutningen til HPV-vaccinen er på vej op, ligger andelen af vaccinerede således stadig betragteligt under niveauet på cirka 90 procent i årene forud for et kritisk TV-program i 2015, som skabte tvivl om sikkerheden ved vaccinen og førte til et markant fald i andelen af vaccinerede.