Som forældrerepræsentanter og forældre til børn i henholdsvis gymnasiet og grundskolen på den meget omtalte Herlufsholm Skole og Kostskole sidder Nikolaj Danielsen og Mo Stine Bjerkesmoen Rønne tilbage med stærke følelser.

Efter TV 2-dokumentaren »Herlufsholms Hemmeligheder« denne uge har skabt overskrifter for afsløringerne om vold, mobning, krænkelser og tavshedskultur, er de to forældre først og fremmest chokerede over at høre, hvad der tilsyneladende er foregået på skolen.