Vi stod fem mennesker om kisten i kapellet. Fire af os var der i professionelt ærinde. Én var mødt op i håb om at få en form for afslutning ved de jordiske rester af et menneske, der måtte have nået ensomhedens yderste grænse.

Ingen af os kendte hinanden, og ingen af os havde den mindste anelse om, hvem manden i den ubehandlede fyrretræskiste mellem os var.