Første coronarelaterede dødsfald i Danmark: »Det var forventet, og det bliver desværre ikke det sidste«

En 81-årig svækket borger fra hovedstadsområdet døde lørdag døde efter komplikationer relateret til coronavirus – det første dødsfald i Danmark.

»Det bliver nok ikke det sidste dødsfald. Det ville i hvert fald være højst overraskende. Der vil komme nogle ældre og svækkede borgere, der vil være i alvorlig risiko for at dø af coronasmitte,« siger Torben Mogensen, speciallæge i anæstesi og tidligere lægelig direktør på Hvidovre Hospital. Thomas Lekfeldt

Det var forventet, at det ville ske. Desværre.

Dét er reaktionen fra Lungeforeningens formand Torben Mogensen, efter at en 81-årig svækket borger fra hovedstadsområdet lørdag døde efter komplikationer relateret til coronavirus – det første dødsfald i Danmark. Statens Serum Institut har bekræftet over for DR Nyheder, at dødsfaldet kommer til at tælle med i statistikken over Covid-19-relaterede dødsfald i Danmark.