Først udbrød der jubel i Mjølnerparken. Men så blev der stille
Hvis forventningen var, at EU-Domstolen torsdag ville give den danske lovgivning om parallelsamfund dødsstødet, så blev man skuffet. Det bliver op til de danske domstole. Men EU-Domstolen har grundigt forklaret, hvad de danske domstole skal lægge vægt på, når de skal tage stilling til, hvad diskrimination er, og eksperterne er ikke i tvivl: Den såkaldte »ghettolov« lever på lånt tid.

