Før gik danskerne i protestmarcher. Nu ser flere positivt på atomvåben

Så er Berlingskes nyhedsbrev om Forsvar og Sikkerhed igen ude. Denne gang skal det handle om danskernes syn på atomvåben, og om en voksende regning for dansk forsvar. Vi skal også forbi en ny krig i Mellemøsten. 

I mange år har den amerikanske atomparaply sikret Danmark mod Ruslands atomarsenal. Men med en utilregnelig præsident i Det Hvide Hus er danskernes holdning til spørgsmålet om atomvåben på dansk jord fundamentalt forandret. Alexander Nemenov/AFP/Ritzau Scanpix

I efteråret 1960 gik omkring 800 danskere de knap 60 kilometer fra Holbæk til Rådhuspladsen i København for at slutte sig til mere end 4.000 demonstranter. Optoget blev den første af en række atommarcher og blev samtidig startskuddet til en årelang modstand mod atomvåben på dansk jord.

I dag – 65 år efter – er stemningen vendt, kunne Berlingskes Mads Hørkilde fortælle forleden i en ret så interessant historie. Den handler om atomvåben, og den vender vi retur til om lidt. Foruden den skal vi i denne uges nyhedsbrev også se på et kommende, vigtigt NATO-topmøde, endnu en krig i Mellemøsten og en opgradering af Danmarks jæger- og frømandskorps.