Valgkampens slutspurt er i gang – og et af de store politiske emner til den sidste uge bliver, hvordan flere penge på den ene eller anden måde til de ansatte i sundhedsvæsenet kan afhjælpe manglen på hænder.
Sundhedsvæsenet har nemlig svært ved at fastholde og rekruttere medarbejdere.
En række partier har allerede – senest Venstre her til morgen og Socialdemokratiet i går – spillet ind med forslag til løsninger. Og flere af dem med konkrete forslag, der handler om løn og især tillæg af forskellig art.
Her er et overblik:
Socialdemokratiet præsenterede mandag aften en akutplan med syv punkter. Med planen vil man bruge én milliard kroner i første halvår af 2023 på blandt andet fastholdelse af medarbejdere. Penge, der skal fordeles mellem regionerne. Samtidig har partiet andre bonusser på tapetet: »Det kan være kontante fastholdelsesbonusser og ekstratillæg for overarbejde og aften-, nat- og weekendvagter,« står der i partiets udspil.
Venstre vil også give ekstratillæg for overarbejde og en fastholdelsesbonus. Venstre er desuden klar med penge til sygeplejerskerne for at fastholde dem i sundhedsvæsenet. Partiet vil bruge seks milliarder kroner i alt i 2023 og 2024 til især fastholdelsestillæg, lyder det i et udspil her til morgen.
Moderaterne ser også en lønstigning som et oplagt værktøj til at forbedre vilkårene for sygeplejersker og øvrigt sundhedspersonale. Moderaterne adskiller sig fra de andre partier ved, at de vil give alle fuldtidsansatte 2.500 kroner mere i løn om måneden i 2023. Formålet er, at et stigende antal sygeplejersker skal gå fra deltid til fuldtid.
Enhedslisten vil gerne have en ligelønspulje, der har til formål at smide flere midler i en ny overenskomstforhandling. Partiet ser gerne, at der skal ske et løft på grundlønnen til flere grupper af de offentlige ansatte. Lønstigningen skal være op til arbejdsmarkedets parter.
