I Københavns Kommune har man ikke lagt skjul på, at de mange ukrainske flygtninge skaber udfordringer. 1.114 flygtninge fra Ukraine er allerede registreret i København.
Og nu kan Københavns Kommune se frem til at modtage et langt større antal: Knap 6.000 flygtninge.
Det bekræfter beskæftigelses- og integrationsborgmester Jens-Kristian Lütken (V).
Baggrunden er, at regeringen har femdoblet forventningen til flygtningeantallet, der før lød på 20.000 flygtninge på landsplan. Nu lyder det på 100.000 personer.
Berlingske har spurgt Jens-Kristian Lütken (V), hvad det øgede antal forventede flygtninge betyder for Københavns Kommune og muligheden for at finde tilstrækkelig mange egnede lokaler til indkvartering af flygtningene.
Hvad tænker du om de 100.000 flygtninge på landsplan?
»Det betyder, at vi skal have gang i sådan noget som containerbyer,« siger Jens-Kristian Lütken (V) og tilføjer:
»For det bliver et meget, meget stort antal, der kommer til København i løbet af kort tid. Cirka 6.000. Derfor bliver vi nødt til at sætte gang i den slags initiativer. Det bliver et helt andet setup end i dag,« siger han.
Kommunen har besluttet at tage lokaler i brug på tidligere plejehjem, men det rækker ikke længere, forklarer Jens-Kristian Lütken.
Skal få gang i privat indkvartering
Han har været borgmester »i mindre end 24 timer«, som han formulerer det. En post, han har overtaget fra Cecilia-Lonning Skovgaard (V), der måtte trække sig tirsdag i sidste uge efter flere uheldige sager.
Trods den korte tid på posten er Jens-Kristian Lütken allerede ved at finde en løsning vedrørende flygtningene, som går imod overborgmester Sophie Hæstorp Andersens (S) udmelding.
Privat indkvartering af flygtninge.
Det bør først og fremmest være fagfolk, der tager sig af flygtningene, mener overborgmesteren.
Kommunen skal dog »få gang i den private indkvartering,« lyder det fra Jens-Kristian Lütken. Han medgiver, at det er vigtigt at tage hensyn til børn med krigstraumer, men siger også:
»Jeg har netop holdt mit første møde som borgmester om netop privat indkvartering. Om hvordan vi får de her organisationer, der gerne vil formidle privat indkvartering, i spil og lavet et ordentligt setup. Nu er den proces sat i gang.«
Du nævner containerbyer – kan du uddybe det?
»Det er pavilloner simpelthen, som også ses på byggepladser. Dem bruger vi også til midlertidig skolekapacitet, og de kan også indrettes til midlertidig beboelse.«
Når du siger containerbyer lyder som en større samling. Hvor skal det placeres henne?
»Ja, jeg forestiller mig nogle midlertidige bebyggelser. Så meget plads har vi heller ikke København, så det bliver ikke kæmpestore bebyggelser, men de steder, hvor der er ledige grunde, kan man stille det op.«
»Vil ikke udelukke noget som helst«
Kan du give et eksempel på bare én ledig grund, hvor man kan lave en containerby?
»Der er jo ikke mange ledige grunde, men det må vi foretage en screening af. Men der er nogle i byudviklingsområderne.«
Så du kan ikke nævne et konkret sted?
»Jeg kan nævne Ørestaden, hvor vi ejer byggegrunde. Der kunne være en mulighed. Jeg tror også, at der er nogle grunde i Nordhavn, hvor der endnu ikke er sat byggerier i gang. Desuden er der private grundejere med ubebyggede grunde, som måske kan lejes.«
Borgmesteren nævner selv sportshaller som en mulighed, men erkender, at det ikke duer på lang sigt, fordi mange familier stuves sammen på lidt plads.
Er det realistisk, at I kan komme udenom indkvartering i sportshaller, hvis der kommer 100.000 til Danmark?
»Nej, det tror jeg ikke. Det har jeg egentlig også været åben om. Og der kan jo også komme endnu flere. Så vi kan blive tvunget til det, selvom det ikke er nogen god løsning. Men i den situation, vi befinder os i, er der ikke ret mange gode løsninger.«
Hvad med telte – kan I komme udenom at bruge telte, hvis 100.000 flygtninge kommer til landet, og København får cirka 6.000?
»Jeg vil ikke udelukke noget som helst. Det ville være uklogt, for vi ved ikke, hvilken situation vi står i om en måned.«
Vil I forsøge at lave om på den kommunale fordelingsnøgle, så København får færre?
»Jeg synes, at det er svært at sige noget om. For vi har allerede fået langt flere end forventet. Men jeg tror mere, at der kan være noget i forhold til servicemåltal og anlægsrammer og alt det der. Der skal vi i hvert fald have en klar aftale med staten, at vi bliver kompenseret.«
