En række danskere har afleveret deres NemID-oplysninger på falske coronahjemmesider, der nu er blokeret af politiet.
På listen over blokerede hjemmesider er »Sundhedstyrelsen.com« og »sst-covid19.com«, som brugere fejlagtigt kan forveksle med Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
»Jeg kan bekræfte, at det er lykkedes i mellem 40 og 50 tilfælde at lokke personer til at udlevere deres NemID-oplysninger,« siger Peter Kruse, der IT- og sikkerhedsekspert i firmaet CSIS, til Berlingske.
»Svindlerne kan misbruge oplysningerne til for eksempel at lænse folks konti, hvidvask, identitetstyveri og al mulig anden svindel,« siger han.
Siden april har politiet haft en ny mulighed for at blokere falske, coronarelaterede hjemmesider straks. Politiet behøver ikke at afvente en dommerkendelse, men skal anmode om den inden for 24 timer. Baggrunden for de nye regler var et politisk ønske om at forhindre, at kriminelle kunne udnytte coronakrisen. Reglerne blev vedtaget af Folketinget 2. april med en udløbsdato, en såkaldt solnedgangsklausul, i marts 2021.
Dansk politi har med de nye regler i hånden påbudt teleselskaberne at blokere ti coronahjemmesider, viser en opgørelse fra Teleindustrien, som er teleselskabernes brancheorganisation.
»Hjemmesiderne udgiver sig for at være en myndighed. Det kan man se på navnene. Hjemmesiderne har haft et felt, hvor brugeren skulle logge ind med sit NemID, så de har tilsyneladende brugt hjemmesiderne til at fiske folks NemID-oplysninger,« siger Jakob Willer, der er direktør i Teleindustrien.
Lokkes ind på siderne via SMS
Uskyldige personer lokkes ind på de mistænkelige sider ved at få en SMS med et link, som ser ud til at komme fra en officiel myndighed. I virkeligheden kommer tekstbeskeden fra de formodede svindlere, forklarer Peter Kruse.
Peter Kruse er tilhænger af politiets udvidede værktøjer, fordi politiet har fået mulighed for at blokere falske covid-19-hjemmesider hurtigt. Men nye hjemmesider bliver ved med at poppe op, fortæller han.
»Så sent som i dag (onsdag, red.) har jeg konstateret, at der er en ny side, der forsøger at lokke NemID-oplysninger ud af folk,« siger Peter Kruse, der vurderer, at det er den samme person eller gruppe, der står bag hjemmesiderne.
Nye regler bør ikke forlænges
Selv om politiet skal anmode om dommerkendelsen inden for 24 timer, og hjemmesiderne er blokeret i april og marts, så har teleselskaberne pr. 10. juni kun set to dommerkendelser ud af de ti lukkede hjemmesider. Selskabernes forventning er, at de resterende er på vej.
Både hos Radikale Venstre og hos Enhedslisten er der enighed om, at blokeringen af hjemmesiderne i det konkrete tilfælde ser fornuftig ud, fordi det umiddelbart er tydeligt, at der er tale om svindel.
Til gengæld ser det anderledes ud med opbakningen til de regler, der har gjort blokeringerne mulige uden først at indhente dommerkendelser.
Enhedslistens retsordfører, Rosa Lund, mener, at reglen om at indhente dommerkendelsen efter, at blokeringen af en hjemmeside er iværksat, kan være problematisk.
»Det er jo et skred i retssikkerheden. Dommerkendelserne er vores retssikkerhedsmæssige værn,« siger Rosa Lund.
Kristian Hegaard, der er retsordfører for Radikale Venstre, ser en fare for, at reglerne kan bruges til blokere hjemmesider, der rent faktisk har rent mel i posen. Det kan være virksomheder, der sælger varer, der er omdiskuterede, men lovlige.
»Problemet kan selvfølgelig generelt være, om man blokerer de forkerte og dermed krænker deres ytringsfrihed,« siger Kristian Hegaard.
De to partier er ikke imod, at man har indført de nuværende regler, men flere skeptikere mener, at forsvarsminister Trine Bramsen (S) har lagt op til en udvidelse af reglerne, og det går partierne ikke ind for.
Hvis reglerne om at kunne blokere coronahjemmesider uden en dommerkendelse udvides, vil det ikke være første gang. I forvejen er reglerne en udvidelse. Oprindeligt blev reglerne om at lukke hjemmesider indført som led i terrorbekæmpelsen.
Forsvarsminister Trine Bramsen har afvist, at man har planer om en udvidelse af reglerne om coronarelaterede hjemmesider. Regeringen har endnu ikke taget stilling i spørgsmålet, men forsvarsministeren har lagt op til en drøftelse blandt Folketingets partier. Ministerens udmelding har givet anledning til bekymringer.
»Når ministeren lægger op til en drøftelse, efterlades jeg med det indtryk, at reglen både kan forlænges eller stoppes. For mig er udgangspunktet for alle de her frihedsindskrænkende tiltag, at de har en udløbsdato og ikke en genforhandlingsdato. Udgangspunktet med en solnedgangsklausul er for os, at solen går ned – og ikke står op igen,« siger Kristian Hegaard.
