Mens Europas regeringschefer kæmper for at holde sammen på støtten til Ukraine som et forsvarsværk mod Rusland, rejser konturerne af en alvorlig trussel sig i horisonten. 

Med Europas næststørste hær og mest effektive våbenindustri er Ukraine fuldstændig afgørende for det europæiske afskrækkelseskapløb mod Rusland. Men nu begynder Forsvarets Efterretningstjeneste og en række analytikere at tale om et skrækscenarie, hvor Rusland får kontrol over Ukraine.