Spiontjenester verden over undergår lige nu en »revolution«. Sådan lyder det fra den fungerende chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), Svend Larsen, i et interview med Politiken.
Årsagen til det, som den fungerende FE-chef kalder for en revolution, er kunstig intelligens.
For mens mange måske forbinder spionarbejde med det fysiske undercoverarbejde, vi gennem årtier har set James Bond udføre på hårdtslående og kreativ vis på det store lærred, vil efterretningstjenesterne verden over mere og mere minde om noget helt andet.
I stedet vil tjenesterne bevæge sig over mod i højere grad at ligne tech-virksomheder med alt, hvad det indebærer af nyt udstyr, og derfor har man hos FE også rekrutteret nye, unge medarbejdere med det, der kan betegnes som teknisk snilde, fortæller Svend Larsen.
Men hvad er det så, den kunstige intelligens kan hjælpe efterretningstjenesterne med?
Svend Larsen kommer i interviewet med et eksempel, som han kæder sammen med overvågning af islamister.
»Med de nye teknologier kan vi automatisere oversættelse fra ethvert sprog i verden. Derefter kan vi automatisk transskribere fra det talte til det skrevne, hvorefter vores version af ChatGPT kan lave en ai-genereret rapport med det vigtigste indhold af kommunikationen. Det, der før ville have krævet i hundredvis af medarbejdere, vil kunne ske stort set uberørt af menneskehånd«, siger han til Politiken.
Ai i det offentlige
Det er ikke kun hos Forsvarets Efterretningstjeneste, at kunstig intelligens (ai) vinder ind i det offentlige.
Flere medier har den seneste tid beskrevet, hvordan skattemyndighederne gør brug af 23 ai-systemer som led i deres kontroller af borgere og virksomheder. Myndighederne gør ikke kun brug af systemerne, men har i 14 tilfælde også skjult formålet med at anvende dem.
At det forholder sig sådan, fremgår af en aktindsigt, som Politiken og Akademikerbladet har.
Hemmeligholdelsen af formålet med anvendelsen har mødt kritik fra en lang række organisationer – lige fra CEPOS til Institut for Menneskerettigheder – der frygter, at borgernes retssikkerhed kommer i fare.
Skatteminister Jeppe Bruus (S) fortæller til Berlingske, at han godt kan forstå, hvis borgere bliver bekymrede for, om Skat anvender ai uden at ville fortælle, hvad den kunstige intelligens bruges til. Men han forsikrer, at det i sidste ende altid er et menneske, der træffer afgørelse.
Berlingskes nyhedspodcast, »Pilestræde«, har også set nærmere på skattemyndighedernes brug af kunstig intelligens, og du finder programmet her.