Myndighederne handlede korrekt, da de i 2017 bestemte, at en mand og hans søn ikke er og aldrig har været danske statsborgere.
Det har Højesteret afgjort i en dom afsagt onsdag.
De to blev ellers tidligere anset for at være danske statsborgere. Helt tilbage i 1980 udstedte Indenrigsministeriet et indfødsretsbevis til faren.
Men 37 år senere trak myndighederne i bremsen. I 2017 omgjorde Udlændinge- og Integrationsministeriet den tidligere afgørelse. Og denne kovending er onsdag blevet blåstemplet af den øverste retsinstans.
Begrundelsen for afgørelsen i 2017 var, at det havde vist sig, at faren ikke var blevet løst fra sit egyptiske statsborgerskab. Dermed var den oprindelige betingelse for at opnå dansk indfødsret ikke opfyldt.
Dette fik også konsekvenser for sønnen, der blev født i 1989, og som dengang blev registreret som dansk statsborger.
Dommerne i Højesteret udtaler, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte myndighedernes afgørelse fra 2017 om, at de ikke er og aldrig har været danske statsborgere.
De lægger blandt andet vægt på, at afgørelsen kun har haft begrænsede konsekvenser for faren og sønnen.
Faren har boet i Egypten og har kun været i Danmark i forbindelse med ferie og arbejde.
Sønnen, der blev født i Egypten, bor for tiden i Irland, fremgår det af dommen.
Hensynet til de to mænds forventninger kan ikke danne grundlag for at kassere afgørelsen om, at de alligevel ikke er danske statsborgere, hedder det blandt andet.
På grund af sagens principielle karakter har syv dommere mod normalt fem truffet afgørelse onsdag.
En enkelt dommer har stemt for, at sagen skulle sendes tilbage til myndighederne.
Han mener, at ministeriet i 2017 burde være gået til anklagemyndigheden, som så kunne have afgjort, om der skulle rejses en straffesag mod faren om, at indfødsretten var blevet erhvervet ved svig. I den forbindelse kunne der så være rejst krav om frakendelse af indfødsretten.
/ritzau/