Sadia Butt står midt i gruset og kigger ud over sin tomme grund. Hun løfter hovedet og betragter toppen af den blodbøg, der var en af årsagerne til, at det netop var her, hun så resten af sit liv udspille sig.

Hun har ikke været her siden i sommer. Når Sadia Butt kører sin teenagedatter til skolen rundt om hjørnet, kører hun med vilje uden om grunden. Synet af den, nøgen og rodet, får hende til at trække skuldrene helt op til ørerne. Hendes drømmehus skulle stå færdigt i november, men opførelsen er slet ikke begyndt.