FAKTA: Præst havde overgrebsmateriale med børn i groveste kategori
En daværende sognepræst havde 80.000 filer med seksuelt materiale af børn. Hundredvis var af den groveste slags.
En daværende sognepræst havde 80.000 filer med seksuelt materiale af børn. Hundredvis var af den groveste slags.
Onsdag har Retten i Næstved idømt en tidligere præst fra Hårslev Sogn fem måneders fængsel i en sag om overgrebsmateriale med børn.
På et retsmøde i sidste uge tilstod han.
Herunder kan du læse mere om det, præsten har tilstået:
* Overgrebsmateriale med børn inddeles i tre kategorier fra 1 til 3, alt efter hvor groft materiale der er tale om. Kategori 3 omfatter det groveste.
* Materiale i kategori 1 kan være billeder eller video af afklædte børn, eksempelvis på en strand.
* I kategori 2 er materiale, hvor der eksempelvis indgår seksuelle berøringer mellem børn eller mellem børn og voksne.
* I den groveste kategori, kategori 3, indgår der eksempelvis tvang eller vold.
* Præsten har tilstået at have besiddet samlet 80.976 filer. Der var tale om 78.701 billeder og 2275 videoer af en samlet varighed på cirka 250 timer.
* Materialet er fordelt på 69.570 i kategori 1, 10.690 i kategori 2 og 716 i kategori 3.
* Materialet er fundet hos præsten i forbindelse med en ransagning 17. maj 2024.
Kilder: Sigtelsen, Rigsadvokaten og Ritzau.
/ritzau/