Torsdag indleder Retten i Odense en straffesag mod en 27-årig mand, der er tiltalt for at have udsat tre mindreårige piger for voldtægt.

To af pigerne er han tiltalt for at have groomet via sociale medier.

Læs mere om grooming her:

* Grooming dækker over, at en voksen systematisk eller ved manipulation udnytter sin alder og erfaring til at opbygge en relation til et barn under 18 år med henblik på at udsætte barnet for en seksualforbrydelse.

* Krænkerne udnytter de digitale teknologier til at komme i kontakt med børn, og det ses for eksempel, at krænkeren udgiver sig for at være yngre.

* Snapchat er ofte en del af grooming-sagerne.

* Grooming har siden 1. juli 2023 haft sin egen bestemmelse i straffeloven - paragraf 231, som kan straffes med op til to års fængsel.

* Er der tale om seksuelle overgreb, kan der i sager om grooming også dømmes for eksempelvis voldtægt, som kan give længere fængselsstraffe.

* Red Barnets SletDet Rådgivning hjælper børn i sager om blandt andet grooming.

* Rådgivningen har siden 1. januar 2023 hjulpet børn, unge, forældre og fagfolk i 239 sager, hvor der har været mistanke om grooming.

Kilder: Straffeloven og Red Barnet.

/ritzau/