FAKTA: Forvaring er på ubestemt tid og for de særligt farlige
Forvaring idømmes, når en person skønnes at udgøre en særlig fare, som samfundet skal beskyttes imod.
Forvaring idømmes, når en person skønnes at udgøre en særlig fare, som samfundet skal beskyttes imod.
En 53-årig mand, der fredag i Retten i Aarhus er fundet skyldig i grov vold med brug af blandt andet et støvsugerrør, kræves idømt forvaring.
Her kan du læse, hvad forvaring er:
* Forvaring er formelt set ikke en straf, men en foranstaltning, der træder i stedet for straf, når den dømte anses for at være særligt farlig.
* Man kan idømmes forvaring, hvis man findes skyldig i drab, røveri, frihedsberøvelse, grov vold, voldtægt eller anden alvorlig seksualforbrydelse.
* Forvaring kan kun gives, hvis den dømte anses for at være farlig. Formålet er at beskytte samfundet mod den pågældendes farlighed.
* En dom til forvaring forudsætter, at retten finder det nødvendigt med en tidsubestemt foranstaltning frem for straf for at forhindre den dømte i at begå ny farlig kriminalitet.
* Efter tre års forvaring - og siden en gang om året - har Kriminalforsorgen pligt til at tage stilling til, om foranstaltningen skal fortsætte.
* Rigsadvokaten har pligt til at sikre, at en forvaringsdømt ikke sidder længere end nødvendigt, men det er i sidste ende op til retten at bestemme, om den dømte kan prøveudskrives - altså løslades.
* Inden der sker prøveudskrivning, vil der i reglen være et længere forløb, hvor den dømte først får ledsaget udgang og siden får lov til at forlade fængslet på egen hånd.
* For at opnå de friheder kan Kriminalforsorgen stille en række betingelser, for eksempel at den dømte skal behandles med en bestemt type medicin.
* Cirka 100 personer var i juni sidste år anbragt i forvaring.
Kilder: Straffeloven, Anklagemyndigheden, Ritzau.
/ritzau/