Der er færre borgere, der har anmeldt slag, spark og skub det seneste år.
Handlingerne dækker over begrebet »simpel vold« som er den voldskategori, der har været med til at trække gennemsnittet ned i 2020.
Det viser en ny opgørelse over ofre for kriminalitet, som Danmarks Statistik har udarbejdet.
Opgørelsen tager udgangspunkt i et år, der har været præget af lukkede butikker, barer og natklubber. Alt sammen tiltag, som har skullet mindske smitten med coronavirus.
Men nu ser det ud til, at restriktionerne ikke alene har holdt smitten med coronavirus under kontrol – de har også været med til at bryde en ellers stigende tendens.
Mere konkret viser tallene fra Danmarks Statistik, at der i 2020 blev anmeldt fire procent færre voldsepisoder end i året forinden, der dækker over alle kategorier af vold.
De seneste år har der ellers været et stigende antal voldsofre. Stigningen har været på 71 procent fra 2012 til 2019.
Nu går kurven en anden vej. Og det er særligt færre anmeldelser af den simple vold, der indebærer slag, spark og skub, som trækker kurven ned.
Denne voldskategori har ligeledes været med til at banke stigningen i antal voldsofre op de seneste år.
Lasse Suonperä Liebst er lektor ved Københavns Universitet og forsker i vold. Han peger på coronanedlukningen som årsag til, at voldskriminaliteten umiddelbart falder. Dog er han »en lille smule overrasket«.
Han havde forventet, at nedlukningen ville medføre et større fald end de omtalte fire procent.
Nedlukning af nattelivet kan være årsag
Coronarestriktionerne kan have været afgørende for et fald i antallet af voldsanmeldelser.
Det viser en undersøgelse af kriminalitetsudviklingen i Danmark under covid-19 pandemien for 2020, der er lavet af Det Kriminalpræventive Råd, Syddansk Universitet og Syd- og Sønderjyllands politi.
En professor bag undersøgelsen peger på, at netop nedlukningen af nattelivet er den »primære grund« til at færre har anmeldt vold.
At barer og natklubber har måttet holde dørene låste i store dele af 2020 er ligeledes en af de primære grunde til, at Lasse Suonperä Liebst havde forventet et større fald i antallet af voldsanmeldelser.
»Vi ved, at en betydelig del af volden i Danmark foregår i nattelivet, når man er alkoholpåvirket. I lyset af at nattelivet har været på lavblus og helt lukket ned i store dele af 2020, er det overraskende for mig, at antallet af voldsofre ikke ligger endnu lavere,« siger Lasse Suonperä Liebst.
Imens kalder Jonas Mannov, analytiker i Det Kriminalpræventive Råd, faldet for bemærkelsesværdigt – i hvert fald, hvis man kigger på anmeldelserne af simpel vold.
Han henviser til, at simpel vold i 2020 er blevet anmeldt 15 procent mindre i forhold til året før. For unge mænd i aldersgruppen 20-24 år er faldet størst og ligger på 30 procent – fra 1.035 anmeldelser til 734.
»Formodentligt har det haft en effekt, at nattelivet er lukket ned,« siger han
Ikke alle typer af vold falder i 2020
Det er dog ikke alle typer af vold, der falder.
Der har nemlig været en stigning i antallet af ofre for andre typer af voldsforbrydelser, der blandt andet dækker over trusler, forsøg på manddrab, ulovlig tvang og psykisk vold.
Særligt antallet af voldsofre for psykisk vold er steget siden 2019, hvor det også for første gang blev muligt at anmelde denne type vold.
Tallene fra Danmarks Statistik viser, at der sidste år var en stigning i antallet af ofre for psykisk vold på 114 procent i forhold til året før.
Samtidig viser opgørelsen, at der har været en voldsom stigning i antallet af ofre for afpresning – og 2020 er ingen undtagelse.
Stigningen viser sig i alle regioner, men antallet er alligevel størst i Region Hovedstaden.
»Atypisk lav«
Pilene peger således mod, at coronanedlukning mindsker voldsanmeldelserne. Og spørger man Jonas Mannov vil vi da også se mere kriminalitet i takt med, at samfundet åbner op igen.
»Det vil være min forventning, at de her anmeldelsestal er atypisk lave i 2020, og de vil formodentligt bevæge sig tilbage mod et mere normalt leje i takt med, at vi lukker op igen,« siger han.
Imidlertid kan vi bruge coronanedlukningen konstruktivt og se, om vi bør justere noget i eksempelvis nattelivet for at mindske kriminaliteten, mener analytikeren.
»Vi kan bruge krisen til at tage en dialog om, hvorvidt noget skal justeres,« siger Jonas Mannov med henvisning til, at man i Stockholm har skærpet reglerne for udskænkning således, at man sikrer, at der ikke serveres alkohol til meget påvirkede personer.