Ét spørgsmål har delt Sjælsmark i to lejre: Hvad kommer der til at ske?

Et af de emner, der særligt har fyldt i udlændingedebatten det seneste år, er blusset op. Børnefamilierne på Udrejsecenter Sjælsmark skal angiveligt flyttes, men det afgørende er, om forholdene bliver bedre. På Sjælsmark er de indlogerede familier delte. Nogle af dem vil slet ikke flytte.

Hvis hun selv kunne vælge, ville Mihan Omer gerne bo i sin egen lejlighed, men det vigtigste for hende er, at hendes døtre ikke skal flytte skole igen. Oscar Scott Carl

Mihan Omers ønske er umiddelbart overraskende.

Op til det seneste folketingsvalg henviste en række politikere fra især rød blok til, at forholdene på Udrejsecenter Sjælsmark ved Hørsholm var så kritisable og jammerlige, at de indlogerede familier omgående burde flyttes. Særligt børnene blev brugt som argument.