De strækker sig over himlen som en stribe af bløde skyer, der markerer luftfartens motorvej.
De bliver trukket efter de fly, der er højest oppe på himlen, og som flyver allerlængst.
Kondensstriber hedder de.
Udover at stå som et kort minde om et fly, der for nylig har passeret, kan de også have en kraftig opvarmende effekt på vores klode.
Studier estimerer, at kondensstriber er ansvarlige for op mod 35 procent af dén globale opvarmning, som luftfartsbranchen står for.
Sådan fungerer det (meget) kort fortalt:
Striberne reflekterer Solens stråling tilbage og køler atmosfæren, men de kan også reflektere varmen fra Jorden tilbage.
I dén proces overstiger den opvarmende effekt den kølende og gør kondensstriberne hovedansvarlige for luftfartens bidrag til den globale opvarmning.
Men nu har en uventet trio bestående af Google, Breakthrough Energy og American Airlines ved hjælp af kunstig intelligens fundet en nem måde, hvorpå man kan reducere kondensstriberne markant.
Og der er meget at hente, vurderer Jeppe Juul, der er seniorrådgiver ved Rådet for Grøn Omstilling med fokus på flytrafik og klima.
»Flyvning er en af de hurtigste måder at brænde planeten af på, og det bidrager kondensstriber i dén grad til,« siger han.
Hvad er det nye?
Google og Breakthrough Energy er gået sammen om at udvikle en model, der kan forudsige, hvornår kondensstriberne opstår. Det har de gjort ved hjælp af kunstig intelligens og satellitdata.
Modellen, som er beskrevet i The Times, har de så fået American Airlines til at teste på 70 afgange.
Resultatet er »virkelig interessant«, vurderer Jeppe Juul.
Under forsøget har flyene taget samme rute ud og hjem med den forskel, at de flyver væsentligt lavere, når de skal retur.
Satellitbilleder viste efterfølgende, at de fly, der ikke fløj så højt oppe, som de normalt gør, producerede 54 procent færre kondensstriber.
Sådan en præcis model er aldrig lavet før, påpeger Jeppe Juul.
»Forskerne har fået kunstig intelligens til at lave snedige beregninger, man ikke har kunnet lave før, og det er ret vildt i sig selv,« siger han.
»Det er en landvinding, hvis en algoritme baseret på opdaterede data kan komme med så præcise forudsigelser, at man kan halvere kondensstriberne,« tilføjer seniorrådgiveren.
Artiklen fortsætter under boksen
Hvad skal det koste?
Desværre er det ikke gratis at flyve lavt. Faktisk kostede det to procent mere i brændstof for de fly, der ikke kom helt så højt op, som de plejer.
Det er, fordi flyene bruger mere energi, jo lavere de ligger.
Og det er et stort problem for en industri, hvor den største økonomiske omkostning er brændstof.
»At bruge mere brændstof er ikke uvæsentligt for American Airlines eller andre for den sags skyld,« siger Jill Blackstein, der er vicepræsident for bæredygtighed i flyselskabet, til The Times.
»Det er ikke noget, vi kommer til at gøre for en hver pris,« tilføjer hun.
Det er der formentlig heller ingen andre selskaber, der vil, vurderer Jeppe Juul.
Spurgt til, hvor mange i luftfartsbranchen han forventer vil sætte kondensstriber over brændstof og bruge den nye model, svarer han ganske kort:
»Nul.«
I hvert fald ikke, hvis det er andet end reklame.
Er der andre muligheder?
I stedet bør man tage fat om »problemets kerne«, som Jeppe Juul ser det, nemlig selve brændstoffet.
»På land har vi strenge krav til, hvor rent et brændstof skal være, men det har vi ikke i luften. Hvis det var lige så rent, havde vi ikke et reelt problem,« siger han.
Kondensstriberne opstår, fordi vanddamp sætter sig fast på partikler fra brændstoffet, påpeger seniorrådgiveren.
»Jo renere brændstof, jo færre partikler. Var brændstoffet lige så rent som det, vi bruger på landjorden, ville det ikke være et reelt problem.«
»Der ville stadig være andre effekter, men kondensstriberne udgør langt størstedelen af problemet,« siger Jeppe Juul.
Men også det koster penge for flyselskaberne, påpeger han.
Hvad mangler vi svar på?
Hvis flyindustrien – mod Jeppe Juuls forventning – vil tage modellen i brug og sætte kondensstriber før brændstof, mangler der svar på vigtige spørgsmål.
Set fra et klimasynspunkt er det værst at flyve om natten. Her blokerer kondensstriberne for varmen, der stiger op fra Jorden, uden at Solens varme kan bryde dem ned.
De forsøg, der blev lavet, foregik om dagen. Forskerne bag er dog forholdsvis sikre på, at de også vil virke om natten, men det kræver flere forsøg at bevise det.
Derudover kræver det – ifølge The Times – mere præcise beregninger at finde ud af, hvor meget det reelt vil koste selskaberne, hvis det skal lykkes.
Uanset om eksperimentet bliver noget, branchen vil bruge, eller ej, er det et eksempel på en simpel måde at reducere i hvert fald én kilde til global opvarmning på.
