Hun har allerede fået én gave, og dermed er et af fødselsdagsønskerne opfyldt: Et drivhus, et orangeri. Ellen Margrethe Basse – 70 år 26. november – håber nemlig, at hun kan få mere tid til at nyde årstiderne i haven. Gerne i selskab med familien, vennerne og naboerne hjemme i villaen på Stenvadet i Risskov uden for Aarhus.
Det er der nu ikke meget, der tyder på. Adskillige af fødselarens kolleger har ved deres 70-års fødselsdag skiftet titel fra professor til professor emeritus, men det har Ellen Margrethe Basse ingen planer om. Så længe kroppen og hjernen vil, ja, så fortsætter hun.
Del: