Rigshospitalets øverste ledelse har i halvandet år haft begrundet mistanke om, at en 11-årig dreng døde af en infektion med skimmelsvamp, der stammede fra Rigshospitalets egne bygninger.
Alligevel informerede hospitalet dengang ikke drengens familie, og de ansvarlige politikere måtte vente mere end et år på de afgørende oplysninger.
Dermed trækkes Rigshospitalets direktion altså helt ind i centrum af den sag, Berlingske har afdækket, og som hospitalets vicedirektør, Jannick Brennum, selv tidligere har betegnet som »dybt ulykkelig« og »tragisk«.
Berlingske kan nu dokumentere, at Rigshospitalets direktion allerede i januar 2023 i en foreløbig orientering fik oplyst, at den 11-årige dreng formentlig døde efter at have fået en infektion med skimmelsvamp fra Rigshospitalets slidte bygninger.
Ved samme lejlighed blev direktionen oplyst om, at drengen ved dødsfaldet var kræftfri og i bedring.
Men først i april i år blev det kendt for familien, at det tragiske dødsfald kunne kobles til de alvorlige problemer med skimmelsvamp på børnekræftafdelingen, som Berlingske har afdækket.
Det oplyser familien til Berlingske.
Flere sundhedsjurister kritiserer nu Rigshospitalet i skarpe vendinger.
Rigshospitalet burde have informeret både familien og regionsrådet om hospitalets andel i drengens dødsfald, lyder det.
»Drengen døde efter en infektion, der stammede fra bygningerne, og dermed burde det også være klart for Rigshospitalet, at familien skulle orienteres, sådan at de kunne søge erstatning,« siger Kent Kristensen, lektor i sundhedsjura ved Aalborg Universitet.
Han vurderer, at Rigshospitalet også har en pligt til at informere regionsrådet om så alvorlig en sag.
»Man fratager jo politikerne mulighed for at udøve ansvaret, når man ikke informerer om problemer med skimmelsvamp, der har haft så alvorlige konsekvenser. Det er jo ikke kun den 11-årige dreng, der blev ramt, men også en række andre børn,« siger Kent Kristensen.
Kent Kristensen mener dermed, at Rigshospitalet har svigtet at leve op til det ansvar, man kan forvente af en offentlig myndighed:
»Samtidig har drengens forældre stået tilbage med et stort behov for en forklaring på dødsfaldet. Det skal man imødekomme som en officiel myndighed på en måde, hvor man drager omsorg for patienten.«
Afviste bekymring
De nye oplysninger sætter også Rigshospitalets offentlige udtalelser om hospitalets problemer med skimmelsvamp i et helt nyt lys. Da Berlingske i januar i år bragte de første artikler om skimmelsvamp på Rigshospitalet, afviste Rigshospitalets ledelse, at patienter skulle være nervøse trods mange og alvorlige fund af skimmelsvamp på hospitalet.
Det understregede først konstitueret vicedirektør Helen Bernt Andersen i P1 Morgen 8. januar, hvorefter Jannick Brennum, nuværende vicedirektør, gentog pointen i samme program 30. januar:
»Der er ingen grund til at være bekymret.«
Men orienteringen, der blev sendt til Rigshospitalets direktion 12. januar 2023, viser, at hospitalets ledelse allerede på det tidspunkt blev orienteret om, at skimmelsvampen var så farlig, at den sandsynligvis havde kostet et barn livet.
Orienteringen, der er skrevet af eksperter på hospitalet, omhandler blandt andet skimmelproblemerne på Afdeling for Børn og Unge, der huser kræftsyge børn. De problemer har Berlingske dækket intensivt siden januar i år.
I orienteringen til direktionen fremgår det, at eksperterne har undersøgt en række prøver med skimmelsvamp og dermed konstateret, at seks kræftsyge børn har fået påvist den samme type af skimmelsvamp, der også er fundet på afdelingen.
Det drejer sig om skimmelsvampen Aspergillus flavus, der kan resultere i livstruende infektioner hos immunsvækkede patienter.
Fundene på afdelingen førte ifølge dokumentet »til antagelse« om, at børnekræftafdelingen »huser netop denne A. Flavus på et ukendt sted«.
»Luftprøver bestyrker mistanken, da der findes vækst af A. Flavus i luften på tre sengestuer (stue 3, 8 og 10) samt i en skakt på afdelingen,« lyder det af orienteringen.
Heri oplistes patientforløbene for de seks kræftsyge børn, som man altså vurderer har fået skimmelsvamp, mens de var indlagt.
Et mørklagt dokument
Da Berlingske først modtog dokumentet via aktindsigt 15. februar 2024, var navnene overstreget.
Men efter at have modtaget et samtykke fra drengens forældre har Rigshospitalet oplyst, at den formodede dødsårsag var:
»Lungeblødning forårsaget af invasivt aspergillom med indvækst i større kar.«
Ifølge overlæge Ole Hilberg fra Vejle Sygehus kan det på almindelig dansk oversættes til, at drengen formentlig døde af svampeinfektionen.
»Det betyder, at man formoder, at dødsårsagen er, at svampen er vokset ind i et større blodkar, som har givet svær og formentlig dødelig lungeblødning.«
Det er Vivi Schlünssen, professor på Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet, enig i:
»Det betyder, at man foreløbig vurderer, at barnet døde efter en lungeinfektion forårsaget af en skimmelsvamp. På grund af den kraftige infektion har svampen spredt sig til blodkarrene, og det har skabt en blødning, som førte til døden.«
Der er tale om en foreløbig vurdering, og af dokumentet fremgår det også, at man fortsat afventer en eventuel endelig obduktionsrapport. Berlingske har ikke kunnet få afklaret, om en sådan er udarbejdet.
Berlingske har læst den forudgående obduktionserklæring, der blev skrevet lige efter dødsfaldet 10. december 2022. Her kan man læse, at årsagen til den »pludseligt opståede blødning ikke er sikkert afklaret«, men at dødsårsagen kunne skyldes »en bagvedliggende svampeinfektion«.
Der var med andre ord allerede i januar 2023 flere klare tegn på, at skimmelsvampen spillede en afgørende rolle i dødsfaldet.
Ifølge Søren Birkeland, professor i sundhedsret ved Syddansk Universitet, burde familien have fået oplysningerne:
»Forældrene burde have været orienteret, sådan at de kunne varetage deres rettigheder.«
Dermed kunne familien altså eksempelvis have valgt at søge om erstatning som følge af skimmelinfektionen.
Det valgte familien alligevel at gøre af egen drift.
Antagelsen om, at svampeinfektionen kunne være årsag til drengens dødsfald, blev 25. april i år endeligt bekræftet, da Patienterstatningen tildelte familien erstatning som følge af dødsfaldet.
Her lagde Patienterstatningen til grund, at drengen med »overvejende sandsynlighed« døde på grund af den skimmelinfektion, som efter alt at dømme stammede fra hospitalets bygninger.
Politikere hørte intet
Trods sandsynligheden for, at den 11-årige dreng døde af en svampeinfektion fra Rigshospitalets bygninger, blev heller ikke regionsrådet i Region Hovedstaden oplyst om sagen før langt senere.
Det politiske lag i Region Hovedstaden, regionsrådet, er ellers flere gange blevet orienteret om problemerne med skimmelsvamp på Rigshospitalet.
Det skete første gang i maj 2023, hvor embedsværket i Region Hovedstaden oplyste politikerne om, at Berlingske »forventes« at skrive om skimmelsvampen.
Her blev det oplyst, at der fra 2017 til 2019 var blevet konstateret »flere tilfælde« af svampeinfektioner på Afdelingen for Børn og Unge. Siden havde der været én gennembrudsinfektion i 2022, hvor et alvorligt sygt barn også blev syg af en svampeinfektion, fremgik det af orienteringen, hvis indhold stammer fra Rigshospitalet.
En gennembrudsinfektion betyder, at en patient bliver smittet med skimmelsvamp, på trods af at han eller hun får forebyggende medicin imod det.
Denne patient var dog ikke den 11-årige, oplyser Rigshospitalet til Berlingske.
Der var flere efterfølgende lejligheder, hvor hospitalet kunne have underrettet de folkevalgte, men undlod at gøre det:
Opfølgende orienteringer til de folkevalgte politikere i juni 2023, januar 2024 og 8. februar nævnte heller ikke et dødsfald.
Første gang Rigshospitalet omtalte, at en patient kunne være død af en svampeinfektion, var 16. februar i år. Altså 14 måneder efter dødsfaldet og 13 måneder efter orienteringen til ledelsen.
Selvom orienteringen til ledelsen i januar 2023 var af foreløbig karakter, burde politikerne have fået oplysninger om drengens dødsfald, vurderer professor Søren Birkeland:
»Det havde været oplagt, at man orienterede regionsrådet om, at skimmelsvampen på Rigshospitalet sandsynligvis havde været en medvirkende faktor til et konkret dødsfald. Det er helt relevant i forhold til regionsrådets beslutningstagning.«
Christoffer Buster Reinhardt (K), formand for sundhedsudvalget, mener også, at regionsrådet burde have fået oplysningerne.
»Selvfølgelig skulle vi have det at vide. Det hører jo med til den samlede vurdering af en alvorlig sag, at et barn kan være død efter en svampeinfektion fra Rigshospitalets bygninger. Det her bekræfter, at Rigshospitalet tidligere har været alt for tilbageholdende med at dele oplysninger om sagen.«
Regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S) er enig i, at det kunne have været rart, hvis regionsrådet tidligere havde fået oplysningerne. Også selvom oplysningerne var foreløbige.
»Når vi står her og kigger tilbage, er det klart, at der er ting, som det havde været rarere at vide. Men jeg forstår også, at den faglige vurdering i januar 2023 var, at det ikke var endeligt fastlagt, hvad han døde af. Nu er vi blevet klogere, og bagudrettet havde det selvfølgelig været rart, at vi tidligere havde den viden, vi har nu: Altså at drengen formentlig døde af infektionen fra Rigshospitalet.«
Rigshospitalets vicedirektør, Jannick Brennum, oplyser til Berlingske, at danske hospitaler slet ikke må dele detaljer om konkrete patientforløb med regionsrådet eller offentligheden.
»Men Rigshospitalet står til hver en tid til rådighed for dialog med vores patienter og deres pårørende,« skriver han i et skriftligt svar til Berlingske.
Her oplyser Jannick Brennum også, at Rigshospitalet indledningsvist vurderede, at det ikke var lovligt at kontakte de berørte patienter, da oplysningerne om deres infektion stammede fra et forskningsprojekt hos Statens Serum Institut.
Denne vurdering var, som Berlingske tidligere har kunnet beskrive, forkert.
»Efter dialog med Patienterstatningen har vi ændret den vurdering, så vi orienterer alle berørte i denne triste situation.«