Et år efter konkursen fylder de klodsede stativer stadig. Nu kan de løse et stort københavnerproblem

Stativerne står tomme tilbage som et minde om et fejlslagent cykeleventyr.

Det er knap et år siden, at firmaet bag de eldrevne bycykler – som har kostet skatteborgerne næsten 100 millioner kroner gennem årene – gik konkurs.

Tilbage står cykelstativerne og optager kostbar plads i det københavnske bybillede. Men ikke meget længere, fremgår det af en mail fra Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune.

Planen er nu, at stativerne skal fjernes inden årets udgang.

Forvaltningen vil også undersøge, hvad der nu skal ske med de steder, stativerne har stået – og om der overhovedet skal ske noget. 

»Arealerne er forholdsvis små, og de fremtidige funktioner kunne være bænke, cykelstativer, affaldsbeholdere, el-løbehjul, begrønning m.m.«

Herefter vil forvaltningen sidst på året komme med en indstilling til Teknik- og Miljøforvaltningen med et forslag.

Indre Bys lokaludvalg, som er blevet bedt om input, har sine egen ideer om, hvad pladsen kan bruges til.

Det vil lokaludvalget

I alt rummer Indre By 18 ud af de samlet set 132 stativer i og omkring København.

Lokaludvalgets forperson, Bent Lohmann, foreslår, at arealerne fremover skal omdannes til parkering for ladcykler, som der ifølge udvalget er særlig stor mangel på i byen.

Som Berlingske tidligere har beskrevet, er antallet i ladcykler vokset eksplosivt de seneste par år. Nærmere bestemt er der fra 2018 til i dag sket en stigning på 66 procent, og der findes i dag i alt 40.000 ladcykler og cykelanhængere i kommune.

Altså er der flere ladcykler end små børn i København – og alligevel er der forsvindende få pladser til dem. I september var tallet 152.

Andre medlemmer foreslår, at der skal etableres parkering til cykeltaxier, pakkepostcentraler eller affaldssorteringspunkter.

Stræderne og Strøgets Beboerforening gør opmærksom på, at der er indlagt el i stativerne. 

Foreningen anbefaler derfor, at »det nøje overvejes, hvorledes denne investering i elforsyning kan videreføres til et fornuftigt forhold« – eksempelvis opladning af eldrevne ladcykler.

Udvalget er åbent for input indtil 14. november.

Cykler for 98,5 millioner

Det var i december sidste år, at driftsselskabet bag Bycyklen, Bikeshare Danmark A/S, indgav konkursbegæring til Sø- og Handelsretten.

Bikeshare var ejet af By- og Pendlercykel Fonden, der var etableret af Frederiksberg og Københavns Kommune – og som gik konkurs i januar.

Konkurserne markerede enden på de sorte og hvide el-bycykler, som siden 2014 har kostet København, Frederiksberg, DSB og senere også Rødovre Kommune 98,5 millioner kroner i driftstilskud.

Et driftstilskud, som udløb, og som hverken de involverede kommuner eller DSB ønskede at forlænge.

Bikeshare konstaterede, at Bycyklen har været ramt af »forskellige udfordringer som følge af eksempelvis covid-19, hærværk, hacking med mere«.

Ifølge Københavns teknik- og miljøborgmester, Line Barfod (EL), var det »rigtig ærgerligt, at Bycyklen nu må dreje nøglen om før tid« – men det er samtidig »det mest ansvarlige at trække en streg i sandet.«

Tilbage stod københavnerne med et stort antal cykler – i flere tilfælde defekte og hylende – som Københavns Kommune siden har stået for at fjerne.