Enhedslisten vil sløjfe tre ud af fire parkeringspladser i Københavns middelalderby

Skal du fremover transportere dig til fra eller rundt i Middelalderbyen, kan det meget vel blive uden bil. Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune planlægger at skrotte 750 af bydelens nuværende 1.050 parkeringspladser og vil i visse områder forbyde al kørsel med undtagelse af beboer- og ærindekørsel.

Enhedslisten i Københavns Kommune vil have en bilfri Middelalderby. Bent Midstrup/Ritzau Scanpix/Arkivfoto

Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune løfter mandag sløret for et forslag til den såkaldte byrums- og trafikplan for Middelalderbyen.

Det oplyser teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL) til Berlingske.