En politimand har fået nok og stiller op til valget: »Vold, voldtægter, røverier, skudepisoder og drab er blevet hverdag«

Som politibetjent gennem 24 år og i daglig kamp mod bander og organiserede kriminelle tager Hans Blaaberg nu andre metoder i brug. Han stiller op til folketingsvalget for Nye Borgerlige.

Hans Blaaberg har 24 års erfaring i politiet, hvor han arbejder i Særlig Efterforskning Øst, der tidligere blev kaldt politiets rocker- og bandeenhed. Han stiller op til folketingsvalget for Nye Borgerlige. Her er han fotograferet på Blågårds Plads på det indre Nørrebro. Celina Dahl

»Ja, du kan godt kalde mig betjenten, der har fået nok.«

Hans Blaaberg har gennem 24 år som betjent ifølge eget udsagn været vidne til et samfund, hvor kriminaliteten er blevet hårdere, hvor bander fylder mere, og hvor respekten for myndighederne er blevet mindre.