Elever og lærere på Bredagerskolen i Jelling blev tirsdag morgen evakueret fra en brand.
En person er som følge af branden blevet sigtet for overtrædelse af beredskabsloven.
Det oplyser Sydøstjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Sydøstjyllands Politi var sammen med brandvæsnet til stede på skolen, men har klokken 10.45 afsluttet dets arbejde på stedet.
Politiet mener, at branden er opstået i forbindelse med lægning af tagpap på skolens idrætshal.
Sydøstjyllands Politi ønsker ikke at oplyse, hvem der er sigtet som følge af branden, og hvad personen konkret er sigtet for at have gjort.
En person, der arbejdede på taget, blev kørt til undersøgelse på et hospital for behandling af skader.
I sit forsøg på at slukke branden har vedkommende pådraget sig lettere skader, skriver Sydøstjyllands Politi.
/ritzau/