Betonfacaden ud mod Taastrupgaardsvej står massivt og uigennemtrængelig som et fængsel, der holder verden ude og livet inde. Jeg venter i mørket under blokkene, der forbinder Taastrupgaard med parkeringsarealet, hvor glasskår fra knuste bilruder ligger spredt. På den anden side afskærer Kohbergs produktionsfabrik ethvert udsyn. Det er her drømmen om Danmark begynder eller ender.
For et døgn siden blev en tidligere bandeleder likvideret i sin bil på åben gade, som en påmindelse om, at ghettoen stadig kan være livsfarlig. Få timer før hans død, i en pause i retssagen mod de otte tiltalte, talte jeg med en anspændt, tætbygget mand med tyrenakke og et ar på kinden. Han så på mig med et drilsk blik.
Del:
