Tirsdag morgen foregik der et regulært drama på anden sal i den brændende 400 år gamle børsbygning, fortæller indsatsleder ved Hovedstadens Beredskab Tim Ole Simonsen her dagen derpå:
»Heroppe lavede vi en relativt risikofyldt indsats. Vi har en røgdykker, der er kravlet op udvendigt på stilladset, og så trækker de røgdykkere, der arbejder herinde, slanger ind gennem vinduerne,« siger han og viser, hvor brandmændene stod, da dragetårnet væltede ned i Slotsholmsgade som et flammende sværd:
»Brandfolkene ligger her i dørhullerne og slukker ind i et frådende flammehav. Og det gør de altså, mens spiret står brændende.«
Ifølge Tim Ole Simonsen foretog beredskabet »en sikkerhedsmæssig vurdering af, at det kunne lade sig gøre«, fordi tømmerkonstruktionen i bygningen var stabil. En beslutning, han ikke tøver med at kalde heltemodig.
»Hvis vi havde trukket dem tilbage på det tidspunkt, havde resten af Børsen ikke været der i dag.«
Da Berlingske kigger ind i brandtomten onsdag eftermiddag, står sodede bjælker og spær stadig. Vandet står ind gennem bjælkerne som en sommerbyge, selvom det udenfor er tørt.
Det er resterne fra slukningsarbejdet, der stadig driver gennem bygningen.
Et vindue ligger på tværs af rummet, en klud hænger fra en af bjælkerne. I stedet for det kobbertag, der tidligere prydede Børsen, er der nu direkte udsyn til tårnet på Christiansborg.
»Her ser vi tragedien i fuldt flor,« siger administrerende direktør for Dansk Erhverv Brian Mikkelsen og peger ind bag døren, som adskiller den del af børsbygningen, som stadig står, fra den, der tirsdag blev fortæret af ilden.
Berlingske har fået særlig adgang til at komme helt ind i den gamle børsbygning, mens slukningsarbejdet stadig pågår.
Fra spir til kulklods
Det er under strenge sikkerhedskrav, vi får adgang til bygningen sammen med Brian Mikkelsen.
»I må ikke stoppe undervejs og bruge tid på at tage billeder eller filme. I bliver fulgt af politifolk,« siger Tim Ole Simonsen forud for besøget.
Grunden til, at vi dog kan komme ind, er, at det kun er halvdelen af Børsen, der er nedbrændt.
Kontordelen står stadig, men den del af bygningen, hvor den berømte børssal lå, er væk. Det var her, Niels Brocks 3.L til sommer skulle have holdt dimission, og det var her, statsautoriserede revisorer gennem årtier med ro i sindet eller med skindet på næsen har fået deres autorisation.
Flyttemænd er i gang med at redde inventar ud af kontorbygningerne. Stole, montanareoler, et par stumtjenere, et beer pong-bord, spisestole og en hel masse hæve-sænkeborde. Det hele pakkes ind og køres væk i lastbiler.
Mens vi venter på at komme ind, hænger en enkelt brandmand i toppen af en lift hen over børssalen og sprøjter vand ind over stedet. Der står stadigvæk en lille smule røg op derindefra.
Der lugter som et nyslukket lejrbål, hvor vandet ligger og koger på jorden langs med børsbygningen. Det spir, som brandmændene tirsdag forsøgte at slukke ilden i, ligger forkullet ind over halvdelen af kørebanen på Slotsholmsgade.
Tilbage er kun store forkullede træpæle holdt sammen af jernringe. Den blydækning, der før udgjorde dragerne ved tårnets fod, er væk.
Presenningerne langs med Slotsholmsgade er smeltet. Og gennem dem kan man se, at hele etager af murværket er væk.
Flere af de tilhørere, som stod langs kanalen tirsdag, spurgte, hvorfor i alverden man ikke hældte mere vand på bygningen udefra?
»Hvis vi havde brugt kræfter på det, havde vi slet ikke stået herinde i dag,« siger Tim Ole Simonsen og fortæller, at brandmændene arbejde så længe som muligt inde fra bygningen.
»Vi har åbnet bygningsdæksler, lavet huller i væggene, skåret gulve op. Og alt det har vi gjort for at undgå, at branden spredte sig.«
Skulptur af Thorvaldsen døde i flammerne
Indenfor på Børsen skal man passe på ikke at falde i en af de teknikskakte og et af de huller i gulvene, som brandmændene havde åbnet for at bekæmpe branden.
Da vi i stueetagen når hen til den store brandmur, der har reddet den anden halvdel af bygningen, forsøger et par journalister at komme ind gennem døren for at se der, hvor receptionen og trappetårnet i Børsen tidligere var.
»I må ikke gå ind. Det hele kan falde ned derinde,« råber Tim Ole Simonsen.
»Den adskillelse, vi har her, har været fuldstændig central for, at det lykkedes at redde denne del af børsbygningen,« siger Brian Mikkelsen:
»Det er en brandmur, der er lavet for mange, mange år siden af en meget fremsynet brandmajor i 1700-tallet.«
Den brandmajor har sammen med brandmænd, soldater, hjemmeværnsfrivillige og politifolk reddet den anden del af Børsen.
Og det bliver især tydeligt på førstesalen af Børsen, hvor den træbeklædte børsgang ligger.
Gulvene til kontoretagen sejler i vand, der er trukket ind i gulvtæpper og trægulve.
Det var på børsgangen, Christian 4. selv havde kontor. Det er her, Tietgens telefonstik – der var Danmarks første – blev reddet fra flammerne af folk fra Nationalmuseet. Og det er her, Brian Mikkelsens eget kontor nu står under vand.
»A.P. Møller og os og andre,« siger Brian Mikkelsen og peger ind i det, der engang var Børsens bibliotek:
»Det var her, vi hentede Krøyer-maleriet ud, og alle mulige andre ting. Det er desværre fuldstændigt brændt ned nu. Og bagved det, der var biblioteket, lå altså Børssalen.«
Gennem vinduerne kan man se murerspande, der ikke er blevet fjernet efter arbejdet på stilladset.
Og inde på selve gangen står også spande til at opsamle det værste af det vand, som drypper ned fra loftet.
»Vi har reddet de vigtigste ting ud i fællesskab med brandfolk og politifolk. Og i sidste ende også med soldater. Men vi fik ikke reddet den store skulptur af Christian 4., som Thorvaldsen havde lavet.«
»Og selve salen er, som I kan se, desværre meget, meget, meget, meget ulykkeligt gået tabt.«
På Tietgens kontor står der en brandmand på toppen af en stige. Han roder ved noget elektronik i loftet. Strømmen er slukket for at undgå, at vandet og elektriciteten giver yderligere skader på bygningen.
Bunker af papirer
Mens oprydningsarbejdet står på, er de fleste ansatte fra Dansk Erhverv sendt hjem.
Brian Mikkelsen går dog stadig på arbejde i bygningen.
Han har taget et af de få kontorer i brug, som står uden vandskader.
Da vi kommer ud, kan vi høre jubel fra en flok kvinder. De er ansat i Dansk Erhverv, og en flok flyttemænd overdrager dem en stor bunke papirer.
»Tusind, tusind tak,« udbryder en af dem med grødet stemme.
Hun vil ikke tale med os, men glæder sig over at kunne komme hjem og passe sit arbejde. Nu med papirer, der ikke er gået til i branden.
Fra børsbroen kan man gennem de smadrede vinduer i den nu nedbrændte del af børsbygningen se det:
Det brænder stadig derinde.
Røg stiger op fra brandtomten, og luften er stadig tyk af sod og damp fra slukningsarbejdet. Det er langtfra ovre.