En fejlagtig sigtelse får politikere til at undre sig: »Vi skal finde hoved og hale i den her bekymrende sag«

Det vækker undren på Christiansborg, at en person skulle sigtes på fejlagtig vis i en straffesag, før Rigspolitiet og Rigsadvokaten for nylig ændrede praksis for brugen af DNA som bevismiddel – selv om en nyere DNA-teknologi har været til rådighed siden 2012.

Arkivfoto: Flere politikere undrer sig over, at Rigspolitiet først for nylig - efter fundet af en fejl - ændrede dets praksis for brugen af DNA som bevismiddel, når den nyere og mere præcis DNA-teknologi, som alle DNA-profiler fremover skal tjekkes i, har været til rådighed siden 2012. Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Selv om det var muligt, testede politiet ikke en mistænkt persons DNA i et nyere og mere præcist system, inden der blev rejst sigtelse mod personen i en straffesag. Politikere undrer sig nu over, at reglerne ikke tidligere er blevet skærpet, så alle DNA-matches skal tjekkes i det nye og mere præcise system.

Siden 2012 har Rigspolitiet benyttet sig af en såkaldt 16-strenget DNA-analyse, når der skulle foretages en ny DNA-test af mistænkte personer. Før 2012 benyttede Rigspolitiet en mindre præcis 10-strenget analyse.