Danske elevers kompetencer inden for matematik og læsning er faldende. Det viser den seneste PISA-undersøgelse fra 2022, der er en stor international undersøgelse af 15-åriges kompetencer i en række fag.

De mærkbare fald er blandt andet blevet beskrevet af Berlingske, hvor gymnasielærere oplever elever »uden talforståelse«, men årsagerne bag har hidtil været meget diskuteret.

Netop årsagerne bag satte en ekspertgruppe fra Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) sig for at undersøge, og konklusionen overraskede dem.

Sammenhængen mellem videnstabet og især brugen af mobiltelefoner har »stærke forbindelser«, hvilket overrasker uddannelseschef i OECD, Andreas Schneider. Det siger han til det svenske medie Dagens Nyheter.

Undersøgelsen viser, at 65 procent af alle 15-årige elever i OECD angiver, at de er blevet distraheret af digitale enheder i matematiktimerne. 59 procent siger, at de blev forstyrret af, at andre brugte dem.

Direktør og stifter af Center for Digital Dannelse, Jacob Brøndum, mener dog, at det er forkert at lægge skylden på skærmene.

Mobilen som værktøj

Længe har den vigtigste fremhævede forklaring været pandemien, der lukkede skolerne, men nu peger undersøgelsen på, at hovedsynderen findes i elevernes lomme – eller der burde den måske ligge.

»Sammenhængen mellem skolelukningerne og videnstabet er ikke så stærk som den sammenhæng, vi ser mellem elevernes brug af mobiltelefoner og deres nedsatte læringsresultater,« siger Andreas Schneider til Dagens Nyheter.

Elever, der siger, de blev forstyrret af andres brug af mobiler, får markant lavere score på matematikprøver, viser undersøgelsen.

Flere skoler kigger på forbud som en løsning. Det er dog den helt forkerte vej at gå på langt sigt, vurderer Jacob Brøndum.

»Det handler om, hvordan du bruger medier i undervisning. Vores udgangspunkt er, at mobiler og computere er nogle værktøjer, som man skal lære at bruge til fremtidigt brug,« forklarer han.

Han mener derfor, at man bør kigge på, hvordan man hjælper unge, forældre og skolerne med at håndtere mobilerne på den rigtige måde.

»Jeg tror ikke, at forbudsvejen er vejen frem. Det kan være et skridt i én retning, men jeg tror mere, at man bør oplyse, uddanne og hjælpe de unge med at finde ud af, hvordan man håndterer det her,« siger Jacob Brøndum.

Du beskriver det som et værktøj, men er det ikke et problem, når 65 procent af eleverne beskriver værktøjet som et distraherende element i undervisningen?

»Jo, selvfølgelig, det er derfor, at vi skal kaste os over det,« lyder svaret bestemt.

Ifølge Jacob Brøndum er det vigtigt, at de unge bliver klargjort til et digitaliseret samfund.

Du kender måske selv, at du har lyst til at tage mobilen frem under et møde på arbejdet, eller når du sidder med din familie og børn.

Et eksempel Jacob Brøndum også præsenterer for mig.

»Man skal lære at blive bevidst om, hvornår du har din mobiltelefon fremme, og hvornår du ikke har. Så det er nogle basisting, som vi skal have lært dem,« siger han og understreger, at den læring misser man ved forbud.

»På præcis samme måde som man lærer matematik, dansk og alle andre fag, så bliver man nødt til at lære de unge, hvordan man navigerer i et digitaliseret samfund,« lyder det fra Jacob Brøndum.

Han anerkender dog, at det langtfra er en nem vej, hvor et midlertidigt forbud kan være en løsning, der dog »aldrig må være endemålet«. Men nu skal der kigges på, hvornår denne læring bør ligge i vores uddannelsessystem, og hvordan.