Det er ikke overraskende, at uddannede lærere søger væk fra folkeskolerne i lyset af, hvor mange af dem der bliver udsat for vold på arbejdspladsen.

Det påpeger undervisningsminister Mattias Tesfaye efter Berlingskes afdækning af, at i gennemsnit 11 lærere per folkeskole angiver at være udsat for vold inden for en 12-måneders periode.