En 31-årig mand er blevet stukket med kniv i Exnersgade i Esbjerg.
Det fortæller vagtchef i Syd- og Sønderjyllands Politi Ole Aamann.
Politiet modtog en anmeldelse om knivstikkeri klokken 16.20.
En 16-årig dreng, der er mistænkt i sagen, er blevet anholdt af en politipatrulje kort før klokken 18.45.
- Det vores undersøgelser har vist, er, at de kommer i diskussion og slagsmål med hinanden, og så trækker gerningsmanden en kniv, siger Ole Aamann.
Den forurettede er bragt til hospitalet og er ved bevidsthed. Omkring klokken 19.30 kender vagtchefen ikke til skadernes omfang.
Politiet siger, at hændelsen ikke er banderelateret.
/ritzau/
Del: