Elev fik røde mærker på halsen efter kvælertag og forsøgt sparket i hovedet: »Læreren skal tilbage som en autoritet i klasseværelset«

Ordførere vil udvide lærernes værktøjskasse og få autoriteten tilbage i klasselokalerne efter nye beskrivelser af voldsproblemer i flere af landets folkeskoler.

Alex Ahrendtsen har i årevis, fortæller han, forsøgt at sikre skolelærerne bedre – og klarere – mulighed for at gribe fysisk ind over for elevvold i folkeskolerne.  Linda Kastrup

En dreng, der får tvunget en solcreme op i rektum. En pige, der bliver trukket over gulvet i håret og hoppet på. Lærere der beskriver, at vold på deres skole er »hverdag«.

Episoderne får nu politikere til at reagere. Der skal sættes hårdt ind over for vold i folkeskolerne – og der er ingen tid at spilde.