Elbit-våben bliver igen markant dyrere: »Forligskredsen er taget som gidsler i det her«

Imens danskerne søndag havde travlt med at nyde efterårssolen, offentliggjorde Forsvarsministeriet, at det vil koste halvanden milliard at få israelske raketkastere til knap en milliard kroner gjort brugbare for Forsvaret. Det er en halv milliard kroner mere, end ministeren orienterede Folketinget om sidste år.

Testskydning med Forsvarets PULS-raketkaster fra det israelske våbenselskab Elbit. Foto: Simon J. Elbeck

Skandalen om Elbit-sagen har affødt den ene redegørelse efter den anden – senest fra uvildige advokater, som konstaterede fejl og kritisable forhold fra Forsvarsministeriet og dets våbenindkøber, FMI.

Men sagen trækker stadig en lang hale. For søndag var der igen nyt, som blev offentliggjort, imens danskerne nød det solrige septembervejr.