Kurven går kun én vej, og det er op.

Aldrig før har så mange børn gjort brug af et af kommunernes specialtilbud som nu, og udgifterne brager i vejret.

Sidste år blev rekordhøje 26,3 procent af udgifterne til folkeskolen brugt på specialområdet. I 2016 udgjorde beløbet 20,5 procent. 

Det skriver Politiken, der henviser til nye tal fra Kommunernes Landsforening. 

Det betyder, at mere end en fjerdedel af folkeskolens penge nu går til de 34.000 børn – svarende til 6,5 procent af børn i folkeskolen – der er i et specialtilbud.

Det kan skabe problemer for kommunerne, påpeger Morten Mandøe, der er direktør og cheføkonom i Kommunernes Landsforening.

»Hvis man har et budget til skoleområdet med en given størrelse, og flere og flere elever skal i specialtilbud, der kræver helt særlige foranstaltninger og dermed er meget dyrere, er man nødt til at prioritere de ressourcer fra den almindelige folkeskole,« siger han til Politiken.

Det risikerer ifølge ham at »udhule« det almene skoletilbud gradvist. Janne Hedegaard Hansen, der er forskningsleder ved Institut for Pædagoguddannelse under Københavns Professionshøjskole, vurderer i et interview til avisen, at situationen er »alarmerende«.

Slår huller i Københavns budget

De nye tal kommer, samtidig med at kommunernes budgetter for næste år er ved at falde på plads rundtom i landet. 

Flere steder går én udfordring igen: det specialiserede område.

Alene i København har kommunen det seneste år brugt 112 millioner kroner mere på den post, end der var budgetteret med.

Og udviklingen, som Berlingske har beskrevet, ser kun ud til at blive værre.

Københavns Kommunes børne- og ungeborgmester, Jakob Næsager (K), har kaldt det »meget bekymrende«.

Til trods for det er problemet ikke nyt i sig selv.

For tre år siden sagde daværende undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), at udgifterne på det specialiserede område ville blive ved med at stige. Hun kaldte det et af folkeskolens »største problemer«.

Også finansminister Nicolai Wammen (S) har udtrykt, at specialområdet er ved at undergrave kommunernes økonomi.

Men det til trods har ingen af de seneste økonomiaftaler mellem regeringen og kommunerne indeholdt et væsentligt økonomisk løft til området.

Det betyder ifølge Jakob Næsager, at kommunerne er »nødt til at gøre det selv«.

»Vi kan jo konstatere, at regeringen har erkendt problemet, men ikke selv vil betale for det. Det er påfaldende,« sagde han Jakob Næsager til Berlingske tidligere på måneden.