I Tyskland sidder flere tusind medarbejdere klar i lokale opsporingsenheder til at give borgere besked, hvis de er smittet med covid-19, og til at sikre, at alle relevante personer får besked, hvis de har været i kontakt med en registreret coronasmittet.
Europas mest folkerige land oplever i øjeblikket succes med at begrænse coronasmitten, blandt andet ved hjælp af den aggressive opsporingsstrategi. Over de seneste 14 dage har Tyskland oplevet 17,9 tilfælde af coronasmitte pr. 100.000 borgere, mens tallet for Danmark i ligger på 30,2 tilfælde i samme periode.