To specialister inden for bygningskonstruktion kræver et honorar på næsten fem gange det normale for at medvirke i en milliontvist om tre bygninger i Carlsberg Byen i København.

Nu har Højesteret sagt god for en ordning, som sikrer de to en dagsløn på 20.000 kroner for at medvirke i retssagen, der efter planen løber over ni dage til næste efterår.

Det fremgår af højesteretskendelsen, der er offentliggjort på Højesterets hjemmeside.

Striden står mellem entreprenørgiganten NCC Danmark på den ene side og Ole G. Jørgensens Rådgivende Ingeniørfirma samt forsikringsselskabet Gjensidige på den anden.

NCC kræver 120 millioner kroner fra modparten i forbindelse med fejl og mangler på bygningerne "Bohrs Tårn", "Warehouse" og "Broerne til de Hængende Haver i Carlsberg Byen".

I 2023 kom det frem, at facadebeklædningen på det mere end 100 meter høje Bohrs Tårn i Carlsberg Byen allerede fem år efter opførelsen stod til at skulle renoveres.

Det er blandt andet i forlængelse af det, og fordi der også er fejl og mangler på to andre bygninger i Carlsberg Byen, at NCC har valgt at lægge sag an mod det rådgivende ingeniørfirma og forsikringsselskabet.

Domstolene kan i sager, hvor det vurderes nødvendigt, indkalde såkaldt sagkyndige dommere, som side om side med de juridiske dommere indgår i dommerpanelet og medvirker til at træffe afgørelse i sagen.

Brugen af sagkyndige dommere er reguleret af retsplejeloven, og her lyder det blandt andet, at de skal honoreres med 4200 kroner per retsdag.

I forbindelse med striden om Carlsberg Byen havde Østre Landsret i første omgang fundet frem til to mulige sagkyndige dommere. Men parterne i sagen var enige om, at de foreslåede personer ikke vidste nok om facadekonstruktioner, bygningsfysik og statik.

De stridende parter havde sågar selv fundet frem til to andre, en bygningskonstruktør og en konstruktionsingeniør med den tilstrækkelige sagkundskab.

De pågældende forlangte imidlertid et honorar på 20.000 kroner om dagen for at medvirke. Og da sagen er berammet til at køre over ni dage, vil det betyde en merudgift på 284.400 kroner.

Sagen drejer sig overordnet om 120 millioner kroner, og set i det lys er ekstraudgiften til at overse. Og parterne var da også enige om, hvordan de ville fordele udgifterne mellem sig. Der var kun et problem: landsretten skulle sige god for det.

Og det gjorde landsretten ikke, da den i marts i år traf afgørelse i sagen. To landsdommere mente ikke, at der var hjemmel i loven til at lade parterne indgå en sådan aftale, mens en tredje landsdommer var uenig med sine kolleger.

Entreprenøren, ingeniørfirmaet og forsikringsselskabet valgte imidlertid at kære den afgørelse til Højesteret. Og her er tre dommere nået frem til, at det er i orden at lade parterne selv stå for en ekstrabetaling af de sagkyndige.

Selve retssagen går efter planen i gang 7. september 2027 og optages den 29. september til dom. Der vil herefter forventeligt gå adskillige uger, før landsretten træffer afgørelse, som parterne vil have mulighed for at anke til Højesteret.

RITZAU