Ekspert svarer: Kan det betale sig for dig at få udbetalt de indefrosne feriepenge?

På Christiansborg pønser politikerne på at udbetale danskernes indefrosne feriepenge, der vil give mange borgere tusindvis af kroner mellem hænderne nu og her. En kærkommen mulighed for de fleste, men for nogle vil det måske bedst kunne betale sig at vente med at få pengene udbetalt, vurderer privatøkonom.

Det vil give god økonomisk mening for de fleste at sige ja tak, hvis politikerne beslutter at udbetale danskernes indefrosne feriepenge, vurderer privatøkonom. Men for nogle vil det bedst kunne betale sig at vente med at få dem udbetalt. Nikolai Linares/Ritzau Scanpix

Det klinger godt i de flestes ører, at landets ledende politikere overvejer at udbetale danskernes indefrosne feriepenge nu og her - eller i hvert fald en pæn sum heraf.

Sådan en beslutning vil nemlig give mange borgere tusindvis af kroner af mellem hænderne, som kan skabe luft i de private budgetter, men samtidig styrke danskernes lyst til at bruge penge herhjemme. Det er i hvert fald håbet.