Ukraines premierminister, Denys Sjmyhal, kunne fredag meddele, at Europa-Kommissionen i en rapport bekræfter, at Ukraine har opfyldt de nødvendige kriterier for at kunne påbegynde optagelsesforhandlinger med EU.

Ifølge Marlene Wind, der er professor og centerleder ved Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet, skal det videre skridt dog blot ses som »en symbolhandling«.

»Der skal fortsat passeres tusindvis af vetopunkter og stopklodser, inden Ukraine får et EU-medlemskab, så selvom man i dag sender det her signal, så er der ikke nogen garanti for, at det går hurtigt, eller at det ender med medlemskab. Tænk bare på Tyrkiet, som søgte ind i 1987 og fik samme status i 1999,« siger hun.

Marlene Wind påpeger, at Europa-Kommissionens handling skal ses som et forsøg på at undgå, at Ukraine taber kampgejsten i krigen mod Rusland:

»Man har vurderet, at det her signal er vigtigt for Ukraine lige nu, for at de kæmper videre for vores værdier – demokrati og frihed. Her siger man jo, at vi er for jer, til last man standing.«

Højrefløjspartier kan blokere

Som en mulig hindring for Ukraines medlemskab nævner Marlene Wind, at Ungarns premierminister, Viktor Orbán, i den videre proces meget vel vil kunne obstruere et ukrainsk EU-medlemskab på utallige måder, ligesom han også tidligere nedlagde veto mod at sende støttekroner til Ukraine.

Hun påpeger, at nye medlemslande i sidste ende ikke bare godkendes af Europa-Parlamentet, men også men også af et flertal i de respektive landes parlamenter:

»Hvis man forestiller sig, at folk som Le Pen, Wilders og Meloni får yderligere fremgang i de næste par år og sidder i regeringskontorerne, kan man godt forestille sig, at det ville være op ad bakke for Ukraine at blive godkendt, selvom Meloni er Ukraine-fan,« siger Marlene Wind.

For at blive et fuldbyrdet EU-medlem skal et ansøgerland opfylde de såkaldte københavnerkriterier, der dækker over, at landet skal have stabile institutioner, der sikrer demokratiet, retsstatsprincipperne, menneskerettighederne, markedsøkonomien og landets evne til effektivt at implementere EU-Retten.

Ifølge Marlene Wind står det »soleklart«, at Ukraine lige nu ikke opfylder disse krav.

»Det har lange udsigter«

Netop på grund af det faktum, at Ukraine i øjeblikket ikke overholder alle disse kriterier, spår Marlene Wind, at man eksempelvis kan starte med at forsøge at få Ukraine med i aftaler om eksempelvis det indre marked, landbruget eller uddannelsessystemet Erasmus. 

»Det behøver ikke at foregå på samme måde, som det har gjort ved de seneste udvidelser, hvor landene kom med i næsten det hele fra starten,« siger Marlene Wind og tilføjer: 

»Kommissionen ville aldrig kunne tåle at indrømme det, men min analyse er – og det har man også set med tidligere optagelser – at det er vigtigt at give det her signal, for det kan være med til at speede processen op, så arbejdet med kravene hjemme i Ukraine bliver intensiveret,« siger hun.

Overordnet ser Marlene Wind ikke for sig, at Ukraine bliver medlem af EU i den nærmeste fremtid:

»Det tror jeg kommer til at tage rigtig mange år, og der er jo også lige en krig, der skal afsluttes. Det har pænt lange udsigter. Dog kan vi som sagt godt se, at nogle lande kan komme med i nogle dele af samarbejdet tidligere.

Ud over Ukraine ansøgte Moldova om EU-medlemskab i marts 2022 og fik status som EU-kandidatland i juni 2022.