Efterforskning af politiets dødelige skud bliver ikke genåbnet
Rigsadvokaten har afgjort, at betjente ikke begik noget strafbart i forbindelse med psykisk syg mands død.

Rigsadvokaten har afgjort, at betjente ikke begik noget strafbart i forbindelse med psykisk syg mands død.

Efterforskningen af en politiforretning, hvor en 32-årig psykisk syg mand blev skudt af politiet og afgik ved døden, bliver ikke genoptaget.
Det har Rigsadvokaten besluttet, fremgår det af en afgørelse, som Ritzau er i besiddelse af.
En 32-årig mand blev 28. februar 2025 skudt og dræbt på en adresse i landsbyen Emmerske ved Tønder.
Som det er kutyme, når nogen dør eller kommer alvorligt til skade i forbindelse med politiets indgriben, blev sagen efterforsket af Den Uafhængige Politiklagemyndighed.
På baggrund af myndighedens efterforskning nåede Statsadvokaten i Viborg i januar frem til, at politiet ikke havde begået noget strafbart i forbindelse med mandens død.
Den afgørelse klagede den 32-åriges far over til Rigsadvokaten.
Og nu er Rigsadvokaten nået frem til, at der ikke er grundlag for at genoptage efterforskningen, fordi der ikke er en "rimelig formodning" om, at politiet begik noget strafbart i forbindelse med episoden.
To betjente fra Syd- og Sønderjyllands Politi var rykket ud til Emmerske, efter at den 32-åriges læge havde kontaktet politiet vedrørende en tvangsindlæggelse af ham.
Den Uafhængige Politiklagemyndigheds efterforskning har vist, at en af betjentene blev mødt af den 32-årige med en dolk i hånden, da betjenten kom ind i huset.
En af betjentene affyrede to skud, der ramte den 32-årige. Et kvarter senere blev han erklæret død.
Rigsadvokaten har vurderet, at betjenten ikke var i en situation, hvor han kunne komme med advarselsråb eller varselsskud.
Det ville nemlig kunne bringe ham og hans kollega i livsfare, lyder det i afgørelsen.
Klagen fra den 32-åriges far til Rigsadvokaten gik blandt andet på, at politiets manglende planlægning af aktionen var en overtrædelse af straffelovens paragraf om skødesløshed i tjenesten.
For på trods af, at en af betjentene på adressen og en vagthavende kendte til en voldsom anholdelse af den 32-årige i 2024, blev aktionen ikke planlagt, fremgår det af klagen.
Rigsadvokaten mener i lighed med både Statsadvokaten i Viborg og Den Uafhængige Politiklagemyndighed, at der skal udtales kritik af politikredsens dispositioner.
Blandt andet kritiseres det i afgørelsen, at politiet ikke i tilstrækkeligt omfang fik "afdækket forholdene" omkring den 32-årige - heriblandt anholdelsen året forinden.
Men Rigsadvokaten mener ikke, at det er nok til, at de involverede betjente kan straffes for det.
/ritzau/