Det udgør et brud på sikkerhedsbestemmelsen for Forsvaret, når soldater er i besiddelse af tjenestevåben uden for deres arbejdstid og arbejdsplads. Det oplyser Forsvarskommandoen, efter at Berlingske på baggrund af et skuddrab i Kongens Lyngby for tre uger siden har spurgt til kontrollen med Forsvarets våben.
En 47-årig mand blev dræbt med et eksemplar af Forsvarets standardpistol, den halvautomatiske ni mm Neuhausen, som efter alt at dømme er taget fra Høvelte Kaserne, hvor den sigtede gjorde tjeneste. Soldaten har været udsendt med kamptropperne ad flere omgange.
»Ja, som udgangspunkt vil det udgøre et brud på Forsvarets sikkerhedsbestemmelser, hvis ansatte i Forsvaret er i besiddelse af tjenestevåben uden for arbejdstid og arbejdsplads. Medarbejdere skal aflevere våben efter endt tjeneste eller uddannelse,« bekræfter Forsvarskommandoen.
Ikke desto mindre kræver det kun en beslutning fra én person med den rette sikkerhedsgodkendelse at få uberettiget adgang til skydeklare våben og forlade et militært område med dem. Forsvarskommandoen vil ikke kommentere den konkrete sag fra Kongens Lyngby, men vil gerne forklare de generelle regler for våbenkontrol.
Skulle have været under kontrol
Sagen har vakt bekymring hos Statsrevisorernes formand, Henrik Thorup (DF), fordi den lander i kølvandet på et notat fra Rigsrevisionen, som konkluderede, at der er gennemført en række forbedringer af kontrollen med Forsvarets våben for at rette op på flere års omfattende problemer med kontrollen.
Forsvarets Efterretningstjeneste har opdateret sikkerhedsbestemmelsen for Forsvaret, efter at Rigsrevisionen i 2015 afdækkede store huller i kontrollen med våben.
Alle våben skal opbevares i sikrede og godkendte våbenrum, hvor kun særligt udpegede ansatte har adgang. For at få adgang til rummet skal de bruge en særlig nøgle og dørkode, som udleveres centralt. Våbnenes bundstykker, som er nødvendige for, at våbnet kan skyde, opbevares i et særskilt aflåst våbenskab inde i våbenrummet.
»Alle våben optælles og kvitteres for dagligt, hvis våbnene har været tilgængelige eller anvendt. Dette indbefatter også, hvis der har været adgang til våbnene – det vil sige, at rummet har været åbnet, uanset om våbnene har været i brug. Der skal ligeledes optælles og kvitteres ugentligt, hvis våbnene ikke har været anvendt, og våbnene ikke har været tilgængelige,« skriver Forsvarskommandoen til Berlingske
Hvad er kriterierne for at blive en godkendt medarbejder med nøgle og kode til våbenrum?
»En person, der skal have adgang til opbevaringssteder for våben, ammunition og eksplosivstoffer med videre, skal være sikkerhedsgodkendt af Forsvarets Efterretningstjeneste. Derudover skal personen gives en udførlig sikkerhedsinstruktion, før der må tildeles adgang til våben. Enhver soldat, som er sikkerhedsgodkendt, kan få adgang, såfremt soldaten bestrider en funktion, som kræver adgang,« skriver Forsvarskommandoen.
Kræver kun én person
Skal det være to forskellige personer, der har nøgler og koder til rummene med våben og bundstykker, eller kan samme person godt have adgang til begge dele?
»Det kan være samme person, men de, der skal have adgang, skal være omfattet af ovenstående regler og bestemmelser. Det tilstræbes at begrænse antallet af adgange på Hærens garnisoner. Kodelåse på døre, opbevaringsmidler og kodehængelåse omstilles halvårligt, ved kompromittering eller mistanke herom og ved afgang af personel med kendskab til kodetallet.«
Hvis samme person har adgang til våben og bundstykker, er det så muligt for vedkommende at tage våben og bundstykker uhindret, eller kræver processen tilsagn eller samarbejde med andre medarbejdere?
»Hvis det er en person, der er godkendt og har autorisation jf. ovenstående, er det muligt. Det skal dog her understreges, at der er tale om særligt betroet personel.«
Det tilstræbes at begrænse antallet af adgange på Hærens garnisoner. Kodelåse på døre, opbevaringsmidler og kodehængelåse omstilles halvårligt, ved kompromittering eller mistanke herom, og ved afgang af personel med kendskab til kodetallet.Forsvarskommandoen
Erkender vold med døden til følge
Hvis portvagten har mistanke om, at våben uretmæssigt bliver fjernet fra sikrede områder som kaserner, kan vagten kontrollere køretøjer og personale efter chefens tilsagn, eventuelt med hjælp fra politiet eller Forsvarets Auditørkorps. Portvagten har imidlertid begrænsede muligheder for at opdage, om et våben bliver fjernet uretmæssigt.
»Generelt transporteres der dagligt våben ud og ind af vagten, enten i forbindelse med øvelser eller til andre uddannelsesaktiviteter. Disse aktiviteter er styret, hvorfor vagten ikke skal stoppe disse,« skriver Forsvarskommandoen.
Berlingske har stillet en række mere konkrete spørgsmål om sagen fra Kongens Lyngby. Herunder, om sagen vidner om, at Forsvaret stadig ikke har fuld kontrol over sine våben. Og hvorvidt den sigtede i sagen er blandt de sikkerhedsgodkendte ansatte på Høvelte Kaserne med nøgler og koder til våbenskabe.
Forsvarskommandoen vil ikke besvare konkrete spørgsmål, eftersom sagen stadig er under efterforskning. Retten i Glostrup har besluttet at varetægtsfængsle den sigtede i fire uger. Den sigtede erkender vold med døden til følge, men nægter sig skyldig i manddrab.
