Efter skræmmende fund i karameller: Skoler indfører nye regler
På to nordsjællandske skoler oplever eleverne nye regler i forbindelse med sidste skoledag. Det sker, efter at der sidste år blev gjort en række uhyggelige fund i karameller.

På to nordsjællandske skoler oplever eleverne nye regler i forbindelse med sidste skoledag. Det sker, efter at der sidste år blev gjort en række uhyggelige fund i karameller.

I dag står den vanen tro på udklædning, fest, flødeskum og karamelkast på landets skoler, når 9. klasse-eleverne har sidste skoledag.
Men på to skoler på Nordsjælland er der i år nye regler, som eleverne skal overholde på den ellers festlige dag.
På skolerne, der ligger i Solrød og Helsingør, er alle karameller blevet afleveret til lærerne, hvor de er blevet undersøgt i dagene op til fredagens strabadser.
Det skriver TV 2.
På Helsingør Skole har man bedt eleverne om at aflevere karamellerne i ubrudt indpakning.
»Det er tiltag, blandt andet i forlængelse af sidste års oplevelser,« siger skolen til TV 2.
De nye tiltag kommer ikke ud af den blå luft, men som en reaktion på alvorlige episoder sidste sommer.
Tre episoder – alle i Nordsjælland – blev meldt til politiet, fortalte TV 2 Kosmopol dengang.
Blandt andet fandt en elev på Gurrevej Skole i Helsingør kattemad og glasskår i en karamel, mens en elev på Hornbæk Skole fandt knappenåle i sine karameller.