Hårde ord og usædvanlig skarpladt kritik blev på et møde i hovedstadens regionsråd slynget afsted fra politikerne.
Nogle følte sig vildledt, nogle talte om mørklægning og flere var overordentligt skuffede over ikke at være blevet orienteret om problemerne i Region Hovedstadens Akutberedskab.
Stort set alle var dog enige: Der skal ske markante ændringer.
Derfor er der nu afsat ti millioner kroner, der over den næste årrække skal bidrage til at løse de problemer, der har været beskrevet i Berlingske om såkaldt mistede opkald, medarbejderflugt og mistillid til ledelsen i Akutberedskabet.
»Der er ingen tvivl,« sagde Venstres Martin Geertsen på mødet:
»Der har været noget om snakken. Der har været en udfordring i vores akutberedskab. Der er ingen tvivl om, at hvad angår medarbejdertrivsel, har der været udfordringer. Der har været for mange mistede opkald.«
Hvorfor stemmes der?
Afstemningen sker efter, at Berlingske i godt en måned har bragt historier om 1-1-2 Vagtcentralen og 1813 i akutberedskabet. Her var mistede opkald først i centrum, derefter arbejdsmiljøet og massiv kritik af ledelsen.
Berlingskes afdækning af forholdene førte i første omgang til, at regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S) igangsatte en undersøgelse, og da undersøgelsen blev offentliggjort 5. oktober, blev den ledsaget af adskillige anbefalinger.
Politikerne har vedtaget dem alle.
Dét er vedtaget
Her er et uddrag af, hvad der i dag er vedtaget:
Akutberedskabet skal sikre tilstrækkelig kapacitet
Der skal laves et såkaldt actioncard, der beskriver forløbet i håndteringen af køopkald
Ledelsen skal følge op på alle køopkald
Muligheder for tværregionalt samarbejde skal undersøges
Det skal vurderes, om den ledelsesmæssige tillidskrise kan løses med den nuværende ledelsesstruktur
Kulturen skal der arbejdes med, så tillid og respekt fremmes
Der skal arbejdes målrettet med driftsudfordringerne
I alt er 17 anbefalinger blevet vedtaget, og alle partier på nær Dansk Folkeparti stemte for dem. De 17 anbefalinger stammer fra en redegørelse lavet af konsulenten og undersøgeren Mads Koch Hansen og blev præsenteret 5. oktober.
Et af administrationens egne løsningsforslag går desuden på, at der laves en systematisk gennemgang af 588 hændelser, som fandt sted fra 1. juni til 31. august 2021, hvor det ikke var muligt at viderestille 112-opkaldet til vagtcentralen hverken i første eller i andet forsøg, og hvor borgerne i stedet måtte vente på at blive ringet op af næste ledige medarbejder.
Der skal laves en fuld afdækning af, hvorvidt den øgede ventetid ved viderestilling af opkald hen over sommeren har haft sundhedsfaglige konsekvenser for borgerne, samt hvilken læring, der kan uddrages herfra.
Skarp kritik fra politikerne
Dansk Folkepartis Finn Rudaizky understregede, at modviljen mod afstemningen ikke handler om, at partiet ikke ønsker løsninger. »Tværtimod,« siger han, men det skyldes flere forhold:
»At der bevilges penge, uden at der efter DFs opfattelse er taget en tydelig stillingtagen til, hvorvidt forbedringstiltag kan gennemføres med den nuværende ledelse i Akutfunktionen. At bevilling af penge til flere ansatte ikke er samstemt med det forhold, at en fjerdedel af alt personale årligt flygter væk på grund af manglende arbejdsmæssig trivsel og manglende samarbejde,« siger han.
Berlingske har kunnet fortælle, at medarbejdere har fundet arbejdsmiljøet og ledelsesstilen særdeles belastende.
I alt har 144 medarbejdere – svarende til hver fjerde – fratrådt deres stillinger i Akutberedskabet fra 1. august 2020 til 1. august 2021. Tallet dækker hele Akutberedskabet; 112, 1813, administration og en mindre ambulancetjeneste.
Fra formanden for sundhedsudvalget, Christoffer Buster Reinhardt (K), lød det:
»Jeg synes, at det er meget, meget kritisabelt, at vi politikere ikke blev orienteret om den stigning (i forsinkede opkald, red.) hen over sommerperioden. Det, synes vi, er kritisabelt.«
En væsentlig årsag til, at tusindvis af 112-opkald er blevet besvaret med forsinkelse, er, at der ikke er tilstrækkelig bemanding til at besvare borgernes akutte henvendelser. Det har særligt gjort sig gældende i juni, juli og august måned i år.
Det har akutberedskabets direktør, Freddy Lippert, forklaret med, at genåbningen af samfundet har forårsaget uforudsete spidsbelastninger i perioder, men politikerne er ikke blevet orienteret. Det har Freddy Lippert siden beklaget.
For SFs Peter Westermann at se, har borgernes tillid lidt et knæk:
»Som borger skal vi vide, at når vi ringer 112, bliver der svaret så hurtigt som overhovedet muligt, fordi vi står i en nødsituation. Det er noget af det allermest basale i vores sundhedsvæsen, at vores akutfunktioner virker. Når det hen over sommeren ikke har været tilfældet, lider tilliden et knæk fra borgernes side. Der må bare ikke være manglende tillid,« sagde han.
Skarp kritik blev også båret til bords af Liberal Alliances regionsrådsmedlem Niels Høiby:
»Hvordan er det gået patientmæssigt? Der får vi ikke noget at vide, men det er ikke afklaret endnu. Der har været eksempler fremme i pressen, men patientens synspunkter kommer ikke frem,« sagde han.
2,5 millioner kroner bliver allerede i år afsat til blandt andet at udvide medarbejdergrupperne i akutberedskabet.
Regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S) sluttede mødet af ved at understrege, at regionsrådet kommer til at følge sagen »helt til dørs«.
Akutberedskabet skal 7. december give en status for arbejdet med at sikre kapacitet på 1-1-2 Vagtcentralen til regionens forretningsudvalg.
