Dubai skriver verdenshistorie med begyndelsen til enden på den fossile æra
For første gang tør hele verden nævne den berygtede elefant i det jordiske rum i en klimaaftale. Trods sine svagheder skrives der med aftalen, der onsdag blev vedtaget i Dubai af alle verdens lande, et afgørende stykke verdenshistorie, mener vores videnskabsjournalist. Startbanen er kridtet op til et farvel til den fossile og et goddag til den grønne æra.



